ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lundbeck leverer 2017-overskud tæt på forventningerne

Lundbeck leverer sit bedste resultat nogensinde. Lundbeck kom ud af 2017 med et salg på 17,2  mia. kr. og et overskud af driften på 4,4  mia. kr.

"Det er meget tilfredsstillende resultater, som giver Lundbeck et godt udgangspunkt for de kommende års yderligere udvikling af virksomheden," siger Anders Götzsche, fungerende adm. direktør for Lundbeck.

På forhånd havde investorer og analytikere set frem til et salg på 17,3 mia. kr. og driftsresultat på 4524 mio. kr., ifølge Ritzau Estimates. Til sammenligning lød Lundbecks seneste prognose på, at 2017 ville give en omsætning på 16,9 mia.kr. til 17,4 mia. kr. og et driftsresultat på 4,3 mia.kr. til 4,6 mia. kr.

Omsætningsfremgangen er drevet af vækst i salget af Lundbecks nøgleprodukter, som steg 2,4 mia. kr., svarende til en fremgang på 36 pct., ligesom selskabet fik fuld effekt af sit besparelsesprogram, der hare trukket omkostninger for 3 mia. kr. ud af Lundbeck.

"Vi har således været i stand til både at øge salget og sænke omkostningerne, hvilket giver den markante forbedring af profitabiliteten, som er et væsentligt strategisk mål for Lundbeck," siger Anders Götzsche, fungerende administrerende direktør for Lundbeck, der i 2017 nåede sit langsigtede finansielle mål om at nå en driftsmargin på 25 pct., da driftsmarginen landede på 25,6 pct.

Mere vækst i 2018

Lundbeck venter yderligere vækst i 2018, hvor væksten i salget af nye produkter vil overgå tilbagegangen i de ældre produkter, som er gået af patent.

"Vi vil fortsat prioritere en høj profitabilitet og vækst for vores nøgleprodukter. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at gøre disse lægemidler tilgængelige for flere patienter verden over," siger Anders Götzsche, fungerende administrerende direktør for Lundbeck.

Prognosen for 2018 lyder til gengæld sådan: 

Lundbeck venter, at selskabet i 2018 vil nå en omsætning på 17,2-18,0  mia. kr. og skabe et overskud af driften på 4,8-5,2  mia. kr.

Analytikere havde op til årsregnskabet spået, at Lundbeck i 2018 vil nå et salg på 17,9 mia. kr. og driftsoverskud på 4,8 mia. kr, svarende til en driftsmargin på 27 pct. - godt 2 procentpoint over selskabets nuværende langsigtede, finansielle mål.


"Vi forventer i 2018 at udvide vores pipeline af potentielle nye lægemidler ved at føre to-tre af vores egne projekter ind i klinisk udvikling. Samtidig fortsætter vi vores strategi om at supplere vores egne projekter og teknologier med lovende innovation udefra," siger Anders Götzsche, fungerende administrerende direktør for Lundbeck.

Der har været meget spekulation om hvorvidt Lundbeck i forbindelse med årsregnskabet, dels ville afsløre navnet på en ny topchef samt en ny langsigtet målsætning, men aktionærerne må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Desuden har det været spået, at selskabet kan få glæde af den amerikanske skattereform, så selskabets samlede skattereform kan reduceres fra den tidligere prognose om 23-25 pct. ned mod 20 pct. 

Lundbeck forventer, at skattesatsen i 2018 bliver på 26-28 pct., sammenlignet med 38,7 pct. i 2017.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis