Lundbecks skizofrenimiddel Abilify Maintena har vist gode resultater hos unge voksne skizofrenipatienter. Det fremgår af en undergruppeanalyse af det såkaldte Qualify-studie, som Lundbeck præsenterede de overordnede resultater fra i november sidste år.
Ifølge analysen, der netop er præsenteret på en stor konference i Miami, opnåede skizofrenipatienterne i aldersgruppen 18-35 år forbedringer i funktionsevne og den helbredsrelaterede livskvalitet med Abilify Maintena sammenlignet med patienter i samme aldersgruppe, som blev behandlet med Janssen Pharmaceuticals langtidsvirkende skizofrenimiddel Invega Sustenna.
Resultaterne blev målt ved at sammenligne forbedringer i den samlede score på den såkaldte Heinrichs-Carpenter livskvalitetsskala. Der er ifølge Lundbeck tale om en forbedring, der er så stor, at læger bør være i stand til at se forskellen for deres patienter.
Abilify Maintena markedsføres af Lundbeck og partneren Otsuka i 26 lande, herunder i USA.
/ritzau/FINANS