Opdateret kl. 12.05- EU-Kommissionens bøde til Lundbeck er en stor skuffelse for medicinalselskabets topchef.
Bøden blev givet på grund af brud på konkurrenceloven, og EU anklager således Lundbeck for at have betalt kopiproducenter for at forsinke lanceringen af billigere kopier af Lundbecks antidepressiv citalopram, markedsført under navnet Cipramil, i Europa.
Den tolkning er man bestemt ikke enige med EU om i Lundbeck.
"Vi er forundrede og skuffede over, at EU-Kommissionen har nået denne fejlagtige afgørelse, som vi er aldeles uenige i, og derfor er det vores intention at appellere," siger Ulf Wiinberg, adm. direktør for Lundbeck.
Forsinkede ikke noget som helst
Lundbeck erkender, at der i 2002 blev indgået en aftale med fire producenter af kopilægemidler. Men formålet var at sikre, at producenterne "respekterede Lundbecks patenter".
"Vi har med indgåelsen af aftalerne alene håndhævet vores patenter, og det er forkert og decideret vildledende, når EU-Kommissionen påstår, at disse aftaler har forsinket markedsføringen af citalopram-kopier og dermed overtrådt konkurrencelovningen," siger Ulf Wiinberg
Han påpeger, at både de danske konkurrencemyndigheder og EU-Kommissionen allerede i 2004 gennemgik aftalerne.
"Dengang ønskede kommissionen ikke at iværksætte en sag mod Lundbeck. Nu kommer den så ni år senere og vil straffe os på baggrund af selvsamme aftaler," siger topchefen.
Nødvendigt med aftaler
Hvorfor det overhovedet er nødvendigt at lave denne slags aftaler med kopiproducenter, har Lundbeck-chefen også en forklaring på.
"Problemet for mange innovative virksomheder, herunder Lundbeck, er, at kopiproducenter ikke altid respekterer de patenter, samfundet giver nye opfindelser. Derfor kan det, desværre, være nødvendigt at lave aftaler som dem i denne sag, for at opretholde fair konkurrencebetingelser," siger Ulf Wiinberg.