ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lufthavnsdirektør efter SAS-melding om fyringer: "Det understreger alvorligheden af den aktuelle krise"

Lufthavnsdirektør Thoma Woldbye. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lufthavnsdirektør Thoma Woldbye. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Direktøren for Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, betegner planen om at fyre 5000 ansatte – herunder 1700 danske – hos hans største kunde for “en meget trist melding, især for de mange SAS-medarbejdere, der bliver berørt.”

Lufthavnsdirektøren har ikke ønsket at stille op til interview om SAS' markante fyringsplaner og konsekvenserne i og omkring lufthavnen, der både er Danmarks største arbejdsplads og landets største enkeltstående butikscenter. Men i en skriftlig udtalelse siger han:

”SAS er en vigtig samarbejdspartner for Københavns Lufthavn, og vi er sikre på, at selskabet gør det, der skal til for at komme godt gennem den ulykkelige situation, vi alle står i. Men det understreger alvorligheden af den aktuelle krise. Jo længere den nuværende situation varer, jo større bliver de umiddelbare tab, og jo dybere bliver de langsigtede konsekvenser for luftfarten.”

I udtalelsen fra Thomas Wolbye hedder det også, at ingen ved, hvornår flyene kan begynde at vende tilbage til noget, der minder om normal drift.

“Men vi vil naturligvis gøre alt for, at vi kommer så effektivt og hurtigt ud af krisen i samarbejde med lufthavnens partnere og flyselskaber,” skriver Københavns Lufthavns direktør.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis