Det er ikke kun SAS-aktien, der lukrerer på fremgangen i skæbneforhandlingerne mellem SAS-ledelsen og medarbejderne.
Københavns Lufthavne stiger ligeledes i takt med, at flere fagforeninger i løbet af morgenen er blevet enige med SAS om en spareplan.
Således stiger lufthavns-aktien næsten 2,5 pct. til kurs 2025. Stigningen er dog vand ved siden af SAS-aktien, der på nuværende tidspunkt mere end 22 pct.
Fremgang i forhandlinger
Tidligt i morges lykkedes det SAS at indgå en aftale med de tre pilotforeninger fra Norge, Sverige og Danmark, ligesom man har lukket aftaler med de to norske og den svenske kabineforening.
Sidste knast er de danske kabineansatte, der fortsat forhandler med ledelsen om spareplanen.
Tæt forbundet
At Københavns Lufthavne er tæt forbundet med SAS viser ikke kun dagens aktiestigninger.
Lufthavnens adm. direktør, Thomas Woldbye, har tidligere udtalt til Børsen, at et farvel til SAS ville få alvorlige konsekvenser for lufthavnens fremtid.
"Hvis SAS kom i problemer, så ville vi få et hak i tuden, som vi skulle komme os efter, og som ville tage tid. Der, hvor SAS har en særlig betydning for os, er transfer-forretningen. Den vil vi ikke kunne erstatte fra den ene dag til den anden. Men vi vil arbejde hårdt for at gøre det i givet fald," siger Thomas Woldbye og understreger, at han ikke tror på, at det ender med et SAS-kollaps.