Midt under kæmpekrise: Nye passagermønstre vil tvinge lufthavne til store investeringer

Ligesom hele resten af flybranchen befinder alle lufthavne i verden sig i en kæmpekrise.

Senest er krisens dybde illustreret af Københavns Lufthavn, der tabte 828 mio. kr. før skat i 2020 og i februar i år var nede på 5 pct. af de normale passagertal sammenlignet med sidste år. Lufthavnen kalder det selv “det værste år siden Anden Verdenskrig”.

Men lufthavnenes topchefer er samtidig i et dilemma. De slunkne kasser kalder ikke ligefrem på store, nye investeringer. Men samtidig vil luftfart efter coronakrisen ændre sig dramatisk.

Antallet og andelen af forretningsrejsende i pæne habitter og med en dyr business class-plads og et guldkort i tegnebogen vil falde og næppe nogensinde komme tilbage på samme niveau. I stedet vil fly og lufthavne få en større andel af turistrejsende og private – mange af dem passagerer hos et lavprisselskab.

Det kalder på grundlæggende ombygninger af både lufthavnenes trafikfaciliteter og de butiksarealer, der er en vigtig del af forretningsgrundlaget, siger en ekspert, seniorkonsulent Ole Wieth Christensen fra det globale rådgivningsfirma Rambøll.

“Lufthavne er nødt til at investere for at være klar til en ændret fremtid, men det er et dilemma, når deres indtægter samtidig er bremset så voldsomt,” siger Ole Wieth Christensen.

Rambøll, mest kendt som et ingeniørhus, har en særlig afdeling, hvor 50 konsulenter globalt rådgiver lufthavne om både kommerciel strategi og om konkrete byggeplaner.

“

Du skal have færre hyldemeter med dyr single malt-whisky og mere plads til Aperol Spritz

Ole Wieth Christensen, seniorkonsulent og lufthavnsekspert, Rambøll

Og det, som rådgivningskunderne lige nu vil få at vide, er, at de med fordel kan begynde at gentænke, hvordan lufthavnen skal være designet fremover.

Det griber ind i mange funktioner. Ole Wieth Christensen, der forud for rådgiverrollen har haft lederposter i flere lufthavne, heriblandt CPH, fremhæver tre eksempler:

“For det første er det jo sådan, at med mange forretningsrejsende er mange af flyselskabernes fly – især på lange ruter – bygget sådan, at der er mange af de dyre business-pladser oppe foran. Så når flyet ankommer til gaten, spytter det måske 150 passagerer ud. I fremtiden er det samme fly bygget om, så der er plads til flere fritidsrejsende, der har mindre plads. Nu spytter flyet måske 220 ud på en gang. Det skal gaten og ankomstområdet dimensioneres til.”

“

Man glemmer lidt, at mange af disse rejser altså ikke er forretningsmanden i slips, der vælger at droppe en kort tur til London

Thomas Woldbye, CPH-topchef

“For det andet, så kan det jo ikke nytte, at alle dine standpladser er bygget til store langrutefly, hvis du fremover mest får besøg af Boeing 737-fly, som lavprisselskaberne bruger mange af. Det er spild af plads, så det skal formentlig også ændres.”

“For det tredje kan det blive nødvendigt at kigge på hele dit terminalområde. Sagt lidt forenklet, så skal du måske have færre rolige arbejdsstationer til forretningsmænd og flere legepladser. Og du skal have færre hyldemeter med dyr single malt-whisky og mere plads til Aperol Spritz,” siger Ole Wieth Christensen.

Netop butiksindretning og udvalg har større betydning i lufthavnssektoren, end mange lægfolk almindeligvis tænker over.

Københavns Lufthavn har tidligere påpeget, at halvdelen af lufthavnens samlede indtægter før corona, næsten 2 mia. kr., kom fra såkaldte “ikke-aeronautiske aktiviteter”, eksempelvis butikshusleje.

CPH havde status som Danmarks største enkeltstående shoppingcenter, og derfor er det afgørende, at man har det rigtige miks af butikker til de passagerer, der faktisk besøger lufthavnen i fremtiden.

Ifølge Rambøll-eksperten er der mange lufthavne, der allerede i dag er i gang med investerings- og udviklingsplaner, der tilpasser dem til en post-corona-realitet. Disse planer er individuelle fra lufthavn til lufthavn – det er stort set umuligt at kalkere planer fra hinanden.

“Nogle lufthavne vælger dog at vente og se tiden an. Det er selvfølgelig også en slags strategi. Men jeg har 15 års erfaring fra tidligere i karrieren med blandt andet at tiltrække flyselskaber til lufthavne. Så jeg ved, at flyselskaber venter ikke på, at du har fundet tid og penge til at bygge om. Hvis de ikke synes, faciliteterne er i orden, finder de et andet sted at lande,” advarer Ole Wieth Christensen.

Københavns Lufthavn havde et højt investeringsniveau på omkring 2 mia. kr. årligt før coronakrisen. Det er ifølge årsregnskabet fredag barberet ned med 800 mio. kr., men ligger altså stadig relativt højt på 1,4 mia. kr. i kriseåret. Den nye Finger E er bl.a. forsynet med fleksible standpladser og gates, der altså kan tilpasses forskellige passagerstrømme og flystørrelser.

CPH har også sammen med it-koncernen Netcompany investeret i et nyt it-udviklingsselskab, Smarter Airports, der skal udvikle nye digitale systemer til lufthavnsdrift. Ambitionen er, at disse systemer vil kunne sælges til andre lufthavne og dermed skabe nye indtægter.

CPH-topchef Thomas Woldbye er glad for, at det er lykkedes ham at holde fast i disse investeringer. CPH har før krisen haft en samlet andel af forretningsrejsende på omkring 30 pct., og topchefen er ikke fuldstændigt overbevist om, at man vil opleve et helt så voldsomt dyk i de professionelle rejser, som mange forventer.

“Man glemmer lidt, at mange af disse rejser altså ikke er forretningsmanden i slips, der vælger at droppe en kort tur til London til fordel for et Teams-møde. Nogle af dem er søfolk fra Mærsk eller montører fra Vestas, som er nødt til at tage afsted,” påpeger lufthavnsdirektøren.