ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lufthavn efter klage: SAS har lavet regnefejl på 911 mio

Opdateret kl. 18:00 med kommentar fra SAS -I sidste uge klagede SAS og brancheorganisationen IATA til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over Københavns Lufthavns priser. Nu slår lufthavnen tilbage og beskylder i en pressemeddelelsen SAS for at have begået en kæmpe regnefejl.

Virksomheder
SAS klager: Københavns Lufthavn tager uhørt højt gebyr
Klagen er baseret på regnefejl og urealistiske forudsætninger, der tegner et forkert og forvrænget billede, lyder det i meddelelsen. Alene regnefejlen i klagen udgør angiveligt ca. 911 mio. kroner, skriver Københavns Lufthavn, der opfordrer SAS og IATA til at trække klagen tilbage.

”Vi har i dag sendt et brev til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBBST) og gjort opmærksom på de fejl, der er i klagen. Det er afgørende for os, at vi har en dialog med udgangspunkt i fakta, og her kan vi desværre konstatere, at klagen er baseret på fejl og urealistiske forudsætninger”, skriver Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn.

Krav på 2,5 mia. kr.

Meldingen kommer efter, at SAS og IATA, der er den internationale sammenslutning af luftfartselskaber, i sidste uge indgav en klage med et tilhørende krav på 2,5 mia. kr., som de vil have betalt tilbage for perioden 2015-2019.

"Vi synes, at afgifterne er alt for høje i Københavns lufthavn. Vi betaler omkring 2-3 gange så meget for at være i Københavns lufthavn, som vi gør i lufthavnene i Stockholm og Oslo," sagde Mariam Skovfoged, der er pressechef i SAS, dengang ifølge DR.

Hun er ikke overrasket over reaktionen i dag.

"Det kommer ikke bag på os, at Københavns Lufthavn ikke er enig i flyselskabernes klage. Det er nu myndighederne, der skal tage stilling til klagen - og også til Københavns Lufthavns indsigelser," siger Mariam Skovfoged.

Skævvridning på 1,9 mia. kr.

Ifølge lufthavnen er klagen baseret på en stor regnefejl og nogle urealistiske forudsætninger for lufthavnen, og det betyder en skævvridning på op til 1921 mio. kr. i det samlede krav på 2,5 mia. kr., som blev fremsat som kompensation for perioden 2015-2019.

Klagen blev nemlig baseret på en forkert enhedstakst per passager, hævder lufthavnen, og det betyder ifølge lufthavnsselskabet en overestimering på 911 mio. kr. af den krævede takstnedsættelse, baseret på de passagerantagelser for lufthavnen, som SAS har udregnet. Og dem er lufthavnen i øvrigt heller ikke enig i, fremgår det af meddelelsen.

Derudover mener lufthavnen, at der er anvendt et for lavt tal for de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger i lufthavnen som udgangspunkt for udregningerne, og det betyder ifølge lufthavnen en yderligere overestimering på 645-1010 mio. kr. i den krævede kompensation, lyder det.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis