ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lufthansa hæver lønnen for flypersonalet

Mens det skandinaviske flyselskab SAS i øjeblikket kæmper med at få trukket en solid lønnedgang ned over hovedet på sine ansatte, så er situationen lidt anderledes hos det tyske flyselskab Lufthansa.

Det tyske flyselskab er netop nået til enighed med medarbejdernes fagforening om en lønstigning på 4,6 pct. for kabinepersonalet.

I forbindelse med aftalen, så afværger det tyske flyselskab yderligere strejker fra det personale, som bliver overført til Lufthansas discountselskab Germanwings fra årsskiftet.

Det kabinepersonale, som skifter til den billigere division, vil beholde deres løn og der bliver ikke tale om nogen afskedigelser, oplyser Lufthansa i en erklæring.

Lufthansa har også indvilget i ikke at fyre nogen af de stewardesser, som er en del af overenskomsten, der træder i kraft den 1. januar og varer indtil den 31. december 2014. Lønningerne vil stige med 4,6 procent i 2013.

Forslaget, som vil komme til at koste Lufthansa 33 mio. euro til næste år, skal godkendes via et flertal af fagforeningens medlemmer inden den 10. december.

Lufthansa har i forbindelse med det seneste regnskab ellers meldt ud, at man vil indføre omkostningsbesparelser for 1,5 mia. euro i 2015, hvoraf en tredjedel af disse besparelser skal komme via besparelser på personalet.

Aktiefokus

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis