ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Luftfartsbranche vil have økonomisk hjælp til rute-genstart

Søndag indledes der politiske forhandlinger om en hurtig genstart af luftfartsbranchen oven på corona-krisen.

DI's transportdirektør gennem mange år, Michael Svane. Foto: PR
DI's transportdirektør gennem mange år, Michael Svane. Foto: PR

Der er brug for en økonomisk håndsrækning for at få luftfartsbranchen i gang igen efter udbruddet af coronavirus.

Det siger Michael Svane, direktør for brancheforeningen Dansk Luftfart, der hører under Dansk Industri.

- Der er brug for en økonomisk støtte til at komme i gang med flyruterne igen, for vi har ikke passagergrundlag til at have dem i gang, siger han.

Det er en af to muligheder, som han ser for sig.

- Det andet er at lempe eller fritage branchen for nogle af de afgifter, som vi i dag betaler, lyder det fra Michael Svane.

Kommer der ikke en håndsrækning, kan det få store konsekvenser i form af flere afskedigelser i branchen.

- Vi vil også se et mindre aktivitetsniveau, og derfor vil vi også kunne frygte for Danmarks internationale tilgængelighed - altså, hvor mange markeder kan vi nå frem til set med erhvervslivets øjne, siger Michael Svane.

Der indledes søndag politiske forhandlinger om en hurtig genstart af den hårdtprøvede branche.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis