ATP valgte i år at stemme imod lønpolitikken i den danske shippinggigant A.P. Møller-Mærsk. Det var reelt ikke så meget en protest mod lønpolitikken som sådan, men en modstand mod honoraret til bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe, der får 7 mio. kr. for sit arbejde. Det er ifølge ATP “signifikant højere” end i sammenlignelige selskaber.
Den danske producent af kølesystemer til computere har en lønpakke, hvor ledelsen som en del af bonusprogrammet får warrants eller tegningsretter i stedet for aktieoptioner. Når man indløser en warrant, skal der udstedes helt nye aktier i selskabet til toplederen, og ATP mente, at det gav en risiko for en for stor udvanding af eksisterende aktionærer.
Amerikansk sundheds- og livsforsikringsselskab med en kompleks og usædvanlig ledelsesstruktur, hvor rollen som kombineret direktør og bestyrelsesformand reelt er besat ikke bare én, men faktisk to personer, der er altså begge er “halv direktør og halv bestyrelsesformand” Den struktur er ATP inderligt imod, og man mente også, at et samlet topchefhonorar på 18 mio. dollar eller knap 114 mio. kr. var langt over normalt niveau.
Måske bedre kendt som holdingselskab for Google. Direktøren skulle både have et resultatbetinget aktieprogram på 90 mio. dollar og et yderligere bonusprogram på hele 150 mio. dollar for at holde ham i stolen. Det stemte ATP imod, ikke kun pga. de enorme beløb, men også fordi ordningerne var unødigt komplicerede.
USA-teleselskab med en lønpakke til topchefen på 37 mio. dollar eller 234 mio. kr. og uigennemsigtige pakker med både løb, bonus, aktieprogram, optionsprogram og pensionstilgodehavender. Enkeltpersoner i ledelsen havde oparbejdet pensionstilgodehavender på op til 200 mio. dollar over tid.
