Hos kontorforsyningsvirksomheden Lomax oplever man, at flere virksomheder ønsker at samle deres indkøb af artikler hos så få leverandører som muligt, så kontorstole, lamper, printerpapir, kuglepenne, toiletpapir, firmagaver og alt muligt andet kan bestilles ét sted og samles på én faktura.
Lidt firkantet forklaret er det hovedårsagen til, at B2B-virksomheden med adresse i Frederikssund sidste år fortsatte sin vækst og endte med en omsætning på 1,1 mia. kr. og et resultat, der efter skat voksede lige ved 50 pct. til 62 mio. kr.