Opdateret kl. 16:09- Millionerne fosser fortsat ud af Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens hestestutteri Blue Hors, der nu for femte år i streg kommer ud med et underskud på et tocifret millionbeløb.
De blodrøde tal får Lego-milliardæren, der er formand i stutteriet, til at skyde hele 200 mio. kr. ind i selskabet, så egenkapitalen nu er på over 366 mio. kr.
Det fremgår af et netop offentliggjort regnskab.
Sidste år lød underskuddet på mere end 50 mio. kr. mod et minus på 37 mio. kr. i 2017, og dermed har Blue Hors tabt tæt på 270 mio. kr. siden 2013, hvor underskuddet lød på 36 mio. kr.
Børsen har uden held forsøgt at få et interview med adm. direktør i Blue Hors, Ole Magnus Petersen. Det har han afvist. Direktøren forklarer dog i et skriftligt svar, at resultatet ikke er tilfredsstillende, men at bundlinjen er “væsentligt påvirket af ekstraordinære nedskrivninger på bygninger.”
“Vi har udarbejdet strategi og dertilhørende forretningsplan, som gør, at jeg er optimistisk i forhold til den fremtidige udvikling af selskabet,” siger Ole Magnus Petersen.
Forventer positiv udvikling
Blue Hors blev stiftet i 1992 af Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem sit holdingselskab K & C Holding A/S ejer 100 pct. af Blue Hors. Stutteriet er blandt landets absolut største og ejer ifølge det nyeste regnskab heste for tæt på 80 mio. kr.
På trods af en længere årrække med store underskud, forventer Blue Hors “en positiv udvikling i selskabets aktiviteter i det kommende år,” fremgår det af regnskabet.
Stutteriet har dog ikke haft overskud siden 2012, hvor resultatet lød på knap 400.000 kr., og så sent som i 2015 måtte Lego-milliardæren igen sende en massiv millionindsprøjtning ind i selskabet efter et rekordunderskud på 88 mio. kr.
Dengang tilførte Kjeld Kirk Christiansen 181 mio. kr. i kapital til Blue Hors.
Underskuddet kommer efter en turbulent tid for Lego-ejerens hesteeventyr. I 2017 hældte Blue Hors den daværende direktør, Michael Kold, ud efter blot et år i sædet, og i februar i år forlod også den mangeårige chef Esben Møller, der var ansvarlig for avl, stutteriet.
Esben Møller skiftede i stedet til konkurrenterne hos Helgstrand Dressage, der er stiftet af OL-medaljevinder i dressurridning Andreas Helgstrand, som tidligere har arbejdet for Kjeld Kirk Kristiansens hestestutteri.
Modsat Lego-ejerens investeringer i heste, har Andreas Helgstrand derimod haft stor succes med køb og salg af dressurheste. I 2017/18-regnskabet præsenterede selskabet en bundlinje på 110 mio. kr. efter skat, hvorefter Andreas Helgstrand solgte 51 pct. af virksomheden for et trecifret millionbeløb.