ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lavprisselskaber: EU må gribe ind i SAS-sag

Det i forvejen trængte flyselskab SAS får nu flere problemer at kæmpe med.

De europæiske lavprisflyselskaber (ELFAA) opfordrer nemlig EU-Kommissionen til at gribe ind og undersøge, om flyselskabet får ulovlig statsstøtte.

Det drejer sig om, at regeringerne i Danmark, Norge og Sverige vil stille garantier for milliardlån til det skandinaviske flyselskab.

"ELFAA's formelle klage til EU-Kommissionen ved den dengang seneste ulovlige støtte (til SAS, red.) i december 2011 forudså, at tiltagene ikke ville føre til nogen bedring for SAS og at der med sikkerhed ville ske en gentagelse i 2012. SAS har vist sig ude af stand til at tilpasse sig et forandret marked og det seneste tiltag er dømt til at mislykkes," skriver ELFAA's generalsekretær John Hanlon.

"Nok er nok og vi opfordrer EU-Kommissionen til at gribe ind nu og ulovliggøre dette seneste forslag. Hvis det ikke sker vil det medføre en forlængelse af den alvorlige konkurrenceforvridning og blot udsætte det uundgåelige, på skatteydernes bekostning," skriver ELFAA.

Det store norske flyselskab Norwegian er medlem af ELFAA og har været meget kritisk over for de statslige garantier til SAS, garantier som andre flyselskaber ikke kan få og som derfor ifølge Norwegian forvrider konkurrencen.

Danmark ejer 14,3 procent af SAS, Sverige står for 21,4 procent, mens den norske stat har 14,3 procent ligesom Danmark. Den anden halvdel af selskabets aktier ejes af private investorer med den svenske Wallenbergfamilie som den største aktionær med 7,6 pct.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis