Novo Nordisk har så godt styr på forretningen og så stor hjælp fra den stærke dollarkurs, at topchef Lars Rebien Sørensen kan skrue pænt op for det nye års indtjening.
Novo Nordisk lukrerer med sin store amerikanske forretning på den voldsomt stigende dollarkurs.
Mens 2015 ventes at lande en salgsvækst på 6-9 pct. og en vækst i driftsresultatet på omkring 10 pct. i lokale valutaer, så bliver barren sat væsentligt op for indtjeningen på regnskabsdagen.
"Som følge af styrkelsen af vigtige faktureringsvalutaer og den relaterede effekt af valutaafdækningen ventes det rapporterede resultat af primær drift at stige med omkring 29 pct., mens resultatet før skat ventes at stige med ca. 16 pct.," skriver Novo Nordisk i årsregnskabet.
Det er bedre end ventet i markedet, der ikke har kunnet følge med Novo-ledelsen op i forventningen til krone-resultaterne for 2015, hvor Novo allerede for et kvartal siden udstak den finansielle retning.
Til gengæld ændrer ledelsen retorik fra et højt etcifret toplinjesalg til at lande mellem 6 og 9 pct. Det bliver vekslet til mellem 18 og 21 pct. i danske kroner.
Spændende 2015 venter
Med omkring halvdelen af sin forretning med salg i dollar er gevinsten fra dollarens lange og formentlig fortsættende optur til at få øje på. Men aktionærerne må vente et år på at få pengene i hånden, da Novo har kurssikret sig et år frem, og dollarhøsten dermed først bevæger sig fra indtjeningen til bundlinjen i 2016.
Lars Rebien Sørensen erklærer sig på vegne af sin organisation tilfreds med at have leveret et driftsresultat på 34,5 mia. kr. og en bundlinje på 8 færre mia. kr. mindre i det forgangne år.
Det har ifølge topchefen været et år med med flere udfordringer - blandt andet siddet på pinebænken i USA med manglende salgsgodkendelse - og 2015 er på forhånd udråbt af analytikere og store investorer til at blive et nyhedstungt år, hvor flere produkter skal vise deres værd.
"2015 bliver et vigtigt år for os med de første lanceringer af Saxenda og Xultophy samt væsentlige resultater fra vores udviklingsportefølje," siger Lars Rebien Sørensen i den forberedte kommentar.
Novo skal kæmpe for omsætningshastigheden, da der også er bakker forude.
"Den positive salgsudvikling forventes delvis at blive modvirket af en påvirkning fra højere rabatniveauer i USA, intensiveret konkurrence indenfor såvel diabetesbehandling som biopharmaceuticals samt makroøkonomiske forhold i en række markeder i International Operation," skriver ledelsen.
At salgsvæksten kan blive helt ned til 6 pct. skyldes især forventninger om et lavere salg af produktet Novoseven og lavere markedsvækst i Kina.