ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Rebien om ny formandsrolle i Novo Fonden: Vi skal uddele 5 milliarder om året

Novo Nordisk Fonden skifter formand midt i året og skal igennem en ekstraordinær generalforsamling i løbet af forsommeren, så Lars Rebien Sørensen kan blive øverste chef i Novo-gruppen fra 1. juli 2018.

Ifølge den kommende bestyrelsesformand er der dog ingen drama bag udskiftningen, her midt i året, og den er ikke sket som følge af en uventet hændelse.

"Nej, ingen skandaler og ingen skænderier," siger Lars Rebien Sørensen, indtil videre næstformand i Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings.

Men hvorfor skiftede I ikke bare formand for en måned siden ved generalforsamlingen?


"Det er ekstremt velplanlagt efter min opfattelse. Vi har arbejdet med fondens nye strategi for perioden 2019-2023, og det var helt naturligt at sige, at når den strategi var vedtaget, så skifter vi, og måske kunne den have været vedtaget et par måneder tidligere, og så kunne vi have gjort som du siger, men der var den ikke klar," siger Sten Scheibye, nuværende bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.

Men hvad varsler den nye strategi, som Lars Rebien Sørensen skal være ansvarlig for?

"Den sender en retning om, at vi skal udvide aktiviteterne, både investerings- og tildelingsaktiviteterne, og det bliver en spændende opgave at stå i spidsen for og sikre, at vi har en bestyrelse og ledelse, der er klædt på til det," siger Lars Rebien Sørensen.

Flere folk og nye områder

Han skal udvide organisationen og udvikle den til det højere uddelingsniveau på over 5 mia.kr., som blev nået første gang i 2017, da Novo Nordisk Fonden uddelte 5,8 mia. kr.

"Vi vil udbrede vores område, hvor vi forsøger at uddele, og der er allerede annonceret en større satsning på uddannelse i naturvidenskabelige fag, og der vil komme endnu ikke-annoncerede initiativer inden for det sociale og humanitære område," forklarer Lars Rebien Sørensen.

Hvad kommer der af skift i investeringsselskabet Novo Holdings?

"De skal også forvente at øge investeringerne inden for life science, som er deres hovedområde. Det afhænger lidt af den økonomiske udvikling de næste år, for alle aktiver er blevet sindsygt dyre, for der er mange købere, så det kræver is i maven, og at vi tænker os godt om og ikke køber på toppen, men at vi køber ting, som vi har forstand på, og som vi tror kan skabe langsigtet værdi," siger Lars Rebien Sørensen.

Større tal

Derudover kommer der ingen ændringer i den finansielle strategi.

"Det bliver bare et større tal," fastslår den kommende formand.

For Sten Scheibye lettes byrden nu, og han vil kaste sig over undervisning og konsulentopgaver, for at afløse de mange timer, han brugt på Novo gruppen over 15 år, først i bestyrelsen i Novo Nordisk og siden i fonden. 
Virksomheder
Scheibye stopper brat i Novo-fonden: Tidligere Novo-boss bliver ny formand

"Jeg har i dag syv-otte formandsposter, og ingen tvivl om, at Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings er de tungeste og mest tidsbelastende poster, jeg har. Nu tager jeg dem ud af porteføljen og får noget mere tid til nogle andre ting, og jeg vil gerne lave lidt undervisning og konsulentarbejde, og det kan være, at der dukker noget andet op, som bare ikke er nær så fast, rutinepræget og med armtykke bunker af papir, som det er i Novo Nordisk Fonden og Novo holdings," siger Sten Scheibye,

Han underviser allerede på CBS i bestyrelsesarbejde, både på virksomhedsplan og i fondsbestyrelser, og han mener, at det var rette tidspunkt for ham at forlade Novo-gruppen.

"Med den strategiudvikling, vi har været igennem i 2013-2018 og endnu engang med den seneste strategiplanlægning, så er min værnepligt ovre. Der kommer altid nye impulser, når en ny formand kommer til, og det tror jeg er sundt med den enorme udvikling, der har været i Novo Nordisk Fonden," siger Sten Scheibye. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis