ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Rebien forlader Carlsbergs bestyrelse: Novo-topchef skal ind som nyt medlem

Når Carlsberg afholder generalforsamling 13. marts stiller den tidligere topchef i Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen ikke op til genvalg i bestyrelsen. 

I stedet foreslår Carlsberg-bestyrelsen, at Novo Nordisks nuværende adm. direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, bliver valgt ind i bestyrelsen. 

Det skriver Carlsberg i en meddelelse. 

"Jeg vil gerne takke Lars Rebien Sørensen for hans bidrag til bestyrelsen i den periode han har været medlem. Jeg er meget glad for, at vi kan foreslå en stærk kandidat som afløser for Lars. Lars Fruergaard Jørgensens ekspertise og ledelseserfaring vil være af stor værdig for bestyrelsens fremtidige arbejde," udtaler Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg. 

Lars Fruergaard Jørgensen har været adm. direktør for Novo Nordisk siden januar 2017. Han afløste Lars Rebien Sørensen, der sad 16 år på topchefposten.

I april blev Lars Rebien Sørensen næstformand i bestyrelsen for den stenrige Novo Nordisk Fonden og allerede i midten af maj rykkede han et skridt op og blev udnævnt til formand for Novo Nordisk Fonden, efter Sten Scheibye meldte sin afgang. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis