ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Rebien bliver ny næstformand i Novo Nordisk Fonden

Opdateret 18.04Novo Nordisks tidligere topchef gennem 16 år Lars Rebien Sørensen rykker op i bestyrelsen for den stenrige Novo Nordisk Fonden.

Han sætter sig nu i næstformandsstolen i Novo Nordisk Fondens bestyrelse, som han har været en del af siden marts 2017.

Den tidligere topchef i Coloplast, Sten Scheibye, er fortsat formand for Novo Nordisk Fonden, der i 2017 uddelte 5,8 mia. kr. til i alt 435 projekter inden for bl.a. lægevidenskab, diabetesbehandling og bioteknologi.

Lars Rebien Sørensen afløser den tidligere Novozymes-boss gennem 13 år Steen Riisgaard på posten som næstformand i bestyrelsen. Riisgaard fortsætter efter rokaden i fondens bestyrelse, der derudover består af Lars Fugger, Liselotte Højgaard, Lars Munch, Marianne Philip og tre medarbejderrepræsentanter.

Gode navne på balkortet

I januar kom det frem, at Kapitalfonden Axcel havde hentet Lars Rebien Sørensen ind som formand for sin rådgivende bestyrelse, hvor han afløste Niels B. Christiansen, der skar ned på eksterne forpligtelser, efter han fik job som topchef for Lego.

Derudover er Lars Rebien Sørensen ifølge biq næstformand i Carlsberg A/S og formand i Carlsberg Breweries. Novo-koncernen har også valgt at gøre plads til den tidligere medicinal-boss i Novo Holdings' besstyrelse.

Den tidligere Danisco-topchef Tom Knutzen er adm. direktør i det privatejede schweiziske ingrediensselskab Jungbunzlauer, og han har været med til at hente Lars Rebien Sørensen ind i den bestyrelse.

Sidst men ikke mindst sidder han i bestyrelserne i amerikanske Thermo Fischer Scientific Inc. og svenske Svenska Cellulosa Aktiebolaget (SCA).

Lars Rebien Sørensen var hos Novo Nordisk siden 1982. I 2000 blev han adm. direktør for Novo Nordisk efter udskillelsen af Novozymes. 



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis