Lars Larsen Group, der først og fremmest består af den fremgangsrige Jysk-kæde, sætter salgsrekord med en omsætning, der runder 53 mia. kr. i 2024/25. Det er godt 10 pct. mere end året før. Resultatet trykkes dog alvorligt nedad af nedskrivninger på halvanden mia. kr. i koncernen. Resultatet før skat lander efter nedskrivninger på 4 mia. kr. mod 4,5 mia. kr. året før.
Lars Larsen Group, opkaldt efter stifteren, købmand Lars Larsen, understreger i en pressemeddelelse, at driftsresultatet nåede 5,8 mia. kr. – en vækst på 7,8 pct. Det er næsthøjeste driftsresultat i koncernens historie.