Opdateret kl. 17.06- Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen mener, at både virksomheder og politikere er nødt til at se klimapolitikken i et internationalt perspektiv, og afgifter bliver formentlig et centralt emne i det udspil, medicinalindustrien og medtech-industrien vil bringe til torvs i april.
“Vi bliver nødt til at kigge på hele vores afgiftssystem. Vi har overskudsvarme, faktisk 1000 Terrajoule i Kalundborg, som vi ender med at lukke ud til fuglene, fordi det er for dyrt at genanvende det. Modsat er det gratis at bruge CO2. Det er sådan et omvendt incitament, så man kommer ikke udenom, at man skal kigge på, hvordan vi indstiller os med afgifter som driver adfærd,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk og formand for regeringens klimapartnerskab for life science og biotek i forbindelse med en klimatopmøde for Life Science på Christiansborg onsdag.
Mads Nipper, adm. direktør i Grundfos og formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder, er mere kategorisk og siger i Børsen onsdag, at varmeafgiften bør fjernes.
“Der er ikke overensstemmelse mellem lyd og billede, når vi siger, at vi vil have verdens mest ambitiøse klimamålsætning, og vi så stadigvæk har en afgift på den varme, som vi én gang har produceret,” siger han.
Tidligere topchef ude med riven
I Berlingske onsdag lød der fra den tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen en opfordring om at se globalt frem for lokalt, når klimaudfordringerne skal løses. Han var samtidig ude med riven og mener, at danske virksomheder har givet afkald på en række krav og sidder tilbage med regeringens mål om at reducere klimapåvirkningen med 70 pct.
Lars Fruergaard Jørgensen mener ligeledes, at det er forkert kun at fokusere på sektorer og se nationalt, også i forhold til afgifter, der skal få virksomhederne til at agere mere klimavenligt.
“Det ændrer ikke noget at lave afgifter i Danmark, hvis ikke det gælder globalt, og det har Lars Rebien en god pointe i,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Han tror dog ikke på, at der er nogen, der kan diske op med en universal løsning, og derfor er den igangværende debat væsentligt og vigtigt for at komme fremad.
“Vi skal lykkes på tværs af et politisk system og virksomhederne, så jeg sætter både pris på, at der er et partnerskab, men også at der kommer nogle skarpe indspil, for det er i den åbne debat, at vi får skabt løsninger,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Rejser og transport er synderen
Han peger på, at Novo Nordisks CO2-aftryk er meget beskedent i Danmark. Novo Nordisks forbrug af energi ved rejser og transport af varer fylder til gengæld væsentligt i selskabets globale klimaregnskab, omkring to tredjedele af den samlede udledning fra selskabet.
“Det er transport, der betyder noget, så det gør det endnu mere relevant at have et globalt perspektiv,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Som formand for klimapartnerskabet mener Lars Fruergaard Jørgensen, at man ikke bare kan lægge ansvaret i transportsektoren og andre sektorer med stor klimabelastning, men også dem der udnytter transportservices må tage ansvar. Han mener, at den måde regeringen i dag udregner klimabelastningen i forhold til målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen ikke favner bredt nok. Life science-sektoren er godt på vej til at nå det mål, og topchefen er ret sikker på at nå højere end de 70 pct.
“Vi har reduceret vores samlede belastning med 55 pct. og når vi kigger på regeringens beregninger, så er vi en meget lille CO2-udleder og er nede på 0,14 pct. Det er ud fra en lidt forkert tilgang, for den måler kun den direkte udledning. Vi har et globalt aftryk, og vi skal også se på følgevirkningerne af det, vi laver, og når man ser på det, har Novo Nordisk et større aftryk,” forklarer Lars Fruergaard Jørgensen.
Ryd afgift af vejen
Connie Hedegaard, der er tidligere EU-kommissær for klimaet og i dag er formand for Concito & KR Fonden samt bestyrelsesformand for Aarhus Universitet mener, at vi i Danmark har været gode til at finde på afgifter, og at overskudsvarmeafgiften er en dansk ting, og ikke noget man bøvler med i resten af Europa.
Så selv om hun opfordrer til at slås for løsninger i internationalt perspektiv, så er der nogle forhindringer lokalt, der først skal ryddes af vejen.
“Man kan ikke få lavet en handlingsplan i Folketinget, uden at erhvervslivets rammevilkår er tænkt med ind. Hvis skal man fjerne den afgift, så koster det noget, og enten skal man spare i den offentlige sektor, hvad der nok ikke er den store appetit for i det her hus, eller flertal, eller også skal nogle betale mere for noget andet. Der er ikke andre løsninger,” siger Connie Hedegaard.
I 2019 oversteg eksporten af lægemidler 130 mia. kr. efter en vækst på 30 pct., og eksporten af lægemidler udgør nu to tredjedele af den samlede vækst i eksporten, og sektoren er nu meget tæt på målet om at fordoble eksporten i perioden fra 2016 til 2025.
“Vi bliver nødt til at kigge på hele vores afgiftssystem. Vi har overskudsvarme, faktisk 1000 Terrajoule i Kalundborg, som vi ender med at lukke ud til fuglene, fordi det er for dyrt at genanvende det. Modsat er det gratis at bruge CO2. Det er sådan et omvendt incitament, så man kommer ikke udenom, at man skal kigge på, hvordan vi indstiller os med afgifter som driver adfærd,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk og formand for regeringens klimapartnerskab for life science og biotek i forbindelse med en klimatopmøde for Life Science på Christiansborg onsdag.
Mads Nipper, adm. direktør i Grundfos og formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder, er mere kategorisk og siger i Børsen onsdag, at varmeafgiften bør fjernes.
“Der er ikke overensstemmelse mellem lyd og billede, når vi siger, at vi vil have verdens mest ambitiøse klimamålsætning, og vi så stadigvæk har en afgift på den varme, som vi én gang har produceret,” siger han.
Tidligere topchef ude med riven
I Berlingske onsdag lød der fra den tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen en opfordring om at se globalt frem for lokalt, når klimaudfordringerne skal løses. Han var samtidig ude med riven og mener, at danske virksomheder har givet afkald på en række krav og sidder tilbage med regeringens mål om at reducere klimapåvirkningen med 70 pct.
Lars Fruergaard Jørgensen mener ligeledes, at det er forkert kun at fokusere på sektorer og se nationalt, også i forhold til afgifter, der skal få virksomhederne til at agere mere klimavenligt.
“Det ændrer ikke noget at lave afgifter i Danmark, hvis ikke det gælder globalt, og det har Lars Rebien en god pointe i,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Han tror dog ikke på, at der er nogen, der kan diske op med en universal løsning, og derfor er den igangværende debat væsentligt og vigtigt for at komme fremad.
“Vi skal lykkes på tværs af et politisk system og virksomhederne, så jeg sætter både pris på, at der er et partnerskab, men også at der kommer nogle skarpe indspil, for det er i den åbne debat, at vi får skabt løsninger,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Rejser og transport er synderen
Han peger på, at Novo Nordisks CO2-aftryk er meget beskedent i Danmark. Novo Nordisks forbrug af energi ved rejser og transport af varer fylder til gengæld væsentligt i selskabets globale klimaregnskab, omkring to tredjedele af den samlede udledning fra selskabet.
“Det er transport, der betyder noget, så det gør det endnu mere relevant at have et globalt perspektiv,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Som formand for klimapartnerskabet mener Lars Fruergaard Jørgensen, at man ikke bare kan lægge ansvaret i transportsektoren og andre sektorer med stor klimabelastning, men også dem der udnytter transportservices må tage ansvar. Han mener, at den måde regeringen i dag udregner klimabelastningen i forhold til målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen ikke favner bredt nok. Life science-sektoren er godt på vej til at nå det mål, og topchefen er ret sikker på at nå højere end de 70 pct.
“Vi har reduceret vores samlede belastning med 55 pct. og når vi kigger på regeringens beregninger, så er vi en meget lille CO2-udleder og er nede på 0,14 pct. Det er ud fra en lidt forkert tilgang, for den måler kun den direkte udledning. Vi har et globalt aftryk, og vi skal også se på følgevirkningerne af det, vi laver, og når man ser på det, har Novo Nordisk et større aftryk,” forklarer Lars Fruergaard Jørgensen.
Ryd afgift af vejen
Connie Hedegaard, der er tidligere EU-kommissær for klimaet og i dag er formand for Concito & KR Fonden samt bestyrelsesformand for Aarhus Universitet mener, at vi i Danmark har været gode til at finde på afgifter, og at overskudsvarmeafgiften er en dansk ting, og ikke noget man bøvler med i resten af Europa.
Så selv om hun opfordrer til at slås for løsninger i internationalt perspektiv, så er der nogle forhindringer lokalt, der først skal ryddes af vejen.
“Man kan ikke få lavet en handlingsplan i Folketinget, uden at erhvervslivets rammevilkår er tænkt med ind. Hvis skal man fjerne den afgift, så koster det noget, og enten skal man spare i den offentlige sektor, hvad der nok ikke er den store appetit for i det her hus, eller flertal, eller også skal nogle betale mere for noget andet. Der er ikke andre løsninger,” siger Connie Hedegaard.
I 2019 oversteg eksporten af lægemidler 130 mia. kr. efter en vækst på 30 pct., og eksporten af lægemidler udgør nu to tredjedele af den samlede vækst i eksporten, og sektoren er nu meget tæt på målet om at fordoble eksporten i perioden fra 2016 til 2025.
