ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Fruergaard om dalende insulinsalg: "Det fremtidige scenarie med fortsat stigende konkurrence bliver mindre sandsynligt"

Medicinalgiganten Novo Nordisks regnskab viser, at insulinsalget er faldet med 1 pct. til trods for en stigende volumen, hvilket er udtryk for det prispres, der er på markedet. 

Men ifølge topchef Lars Fruergaard Jørgensen går Novo Nordisk en fremtid i møde, der åbner op for et mere positivt scenarie på det område.

"Jeg synes, man skal lægge mærke til, at en af de fremtidige konkurrenter, Merck, i samarbejde med Samsung Bioepis, har valgt ikke et lancere et kopiprodukt i det basale segment, fordi de ikke længere tror, at det hænger sammen," siger han til Børsen Play og fortsætter:

"Så det fremtidige scenarie med fortsat stigende konkurrence bliver mindre sandsynligt, og det scenarie, der hedder, at priserne måske ikke bliver ved med at falde, måske bliver mere sandsynligt. Jeg giver ikke nogen garantier her, men jeg siger bare, at som investor skal man kigge på de forskellige scenarier, og når fremtidige konkurrenter vælger at trække sig ud, indikerer det for mig, at måske er der en fremtid, der ser bedre ud også i det her scenarie."

Merck var i samarbejde med Samsung Bioepis i gang med insulinproduktet Lantos, som de dog efter flere udfordringer, blandt andet omkring patenter, valgte at droppe i oktober i år. 

"Som investor skal man kigge i de forskellige scenarier, og jeg kan notere mig, at vi ser mindre konkurrence fremadrettet, end hvad forventningen var for få måneder siden," siger Novo Nordisk-topchefen.

Salget af insulin faldt med 7 pct. opgjort i kroner til 44.554 mio. kr. og med 1 pct. i lokale valutaer.

Det faldende salg opgjort i lokale valutaer var drevet af North America Operations, modsvaret af salgsvækst i International Operations, hvor alle fem regioner på nær Region Japan & Korea bidrog til væksten, skriver Novo Nordisk i regnskabet.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis