ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Fruergaard: “Min konklusion er, at vi står stærkere i USA, end vi har gjort i en række år”

Arkivfoto: Sophie Voisin
Arkivfoto: Sophie Voisin

Novo Nordisk står stærkere på sit vigtigste marked, USA, end koncernen selv forventede for bare to år siden, da medicinalkoncernen er langt foran sine “strategiske aspirationer” for markedet.

Det skriver Finans.

- Min konklusion er, at vi står stærkere i USA, end vi har gjort i en række år, siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, til Finans.

De strategiske bud blev lagt frem i slutningen af 2019, og dengang bød Novo Nordisk ind med en forventning om en årlig vækst i USA på 0-2 pct. om året frem til 2022.

I 2020 var fremgangen dog på 3 pct., og buddet blegner i forhold til forventningen for 2021 om en stigning i salget på 5-9 pct.

- Vi står bedre i dag, end vi gjorde dengang. Det skyldes, at lanceringen på trods af covid-19 er gået rigtig godt. Det gælder både for Ozempic og Rybelsus, fremhæver topchefen.

Fruergaard Jørgensen peger sideløbende på, at det amerikanske sundhedssystem, som har mødt meget kritik, næppe vil opleve store reformer, da det ganske enkelt vil være for udfordrende.

- Jeg tror ikke, der kommer en stor transformation af det amerikanske sundhedssystem, fordi der er en række private aktører, som er bundet sammen på forskellige måder. Det gør, at det er svært at ændre, mener han, men henviser også til, at der kan ske indgreb, som kan påvirke priserne i USA på forskellig vis.

Link til original artikel (abonnement): https://finans.dk/erhverv/ECE12777887/novos-dystre-meldinger-er-gjort-til-skamme-vi-staar-staerkere-i-usa-end-vi-har-gjort-i-en-raekke-aar/

Link til original artikel (abonnement): https://finans.dk/erhverv/ECE12777886/novotopchef-lars-fruergaard-joergensen-afblaeser-frygt-for-politisk-opstand-i-usa/

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis