Pres på prisen får enkelte analytikere til at vurdere, at Novo Nordisk efter 2027 ikke længere formår at skabe vækst på diabetesområdet i USA. Derfor vil markederne uden for USA blive afgørende for, om Novo Nordisk om ti år fortsat kan kalde sig et diabetesselskab frem for et fedmeselskab eller et hjerte-kar-selskab, som er nye områder under opbygning.
“Der er stadigvæk en solid vækst i IO (markeder uden for USA,red.), hvor der stadigvæk er udrulning af produkter og opdyrkning af markedet. Det er kun i USA, vi ikke ser vækst lige nu,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk.
Finanshuset Bernstein vurderer, at det amerikanske diabetesmarked vil halvere i værdi frem mod 2035, dels fordi insulin mere og mere betragtes som en ren handelsvare, og efterhånden bliver presset på de nye glp1-mediciner også så voldsomt, at væksten udebliver.
Helt så slemt vurderer Bernstein ikke udsigten for Novo Nordisk, der med nye produkter i porteføljen kan bevare vækst og øgede markedsandele i USA frem mod 2027, hvorefter faldene indtræffer.
“Efter 2027 venter vi, at ingen banebrydende kandidater vil komme på markedet for Novo Nordisk, og fra 2028, når volumenvæksten for Rybelsus daler, tror vi, at salget på diabetesområdet vil falde i USA,” skriver Wimal Kapadia, der er medicinalanalytiker i Bernstein i en analyse.
Han er okay med den udvikling, da Novo Nordisk har vækstmuligheder uden for USA og via udviklingen af en forretning med fedmemedicin, som han mener kan overgå diabetesforretningen efter 2030.
“Insulin er ikke noget, der går af mode. Jeg ser mulighed for, at insulinvæksten kan komme igen baseret på innovation. Vi er lige startet fase 1-afprøvning af vores glukosesensitive insulin, og vi venter at starte fase 3 på vores ugentlige insulin (Icodec,red.),” hæfter topchefen sig ved.
Han peger på, at årsagen til det nuværende prispres i USA er, at producenterne ikke evner at adskille deres insulinprodukter fra hinanden over for sygesikringerne, der betaler gildet og derfor presser priserne ned.
“Der er for lav grad af differentiering, og det håber vi, at vi kan introducere igen, og så er der mulighed for at tage markedsandele endnu mere, end vi gør i dag,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Novo Nordisks markedsandel på diabetesområdet var i august 2020 på 31,6 pct. mod 30,8 pct. i samme måned året før, og globalt set er markedsandelen øget til 29,2 pct. fra 28,4 pct. Selskabets strategiske ambition er at have mere end en tredjedel af diabetesmarkedet i 2025. Ud over at Lars Fruergaard Jørgensen ser mulighed for en genopblomstring af væksten i insulinområdet i USA, så mener han samtidig, at det er muligt at skabe yderligere distance inden for glp1-medicin, ligesom han peger på, at opbygningen af fedmemarkedet fortsat er i den tidlige fase, og det samme er hele hjerte-kar-området.
“Det er i virkeligheden et bredere Novo Nordisk og et mere diversificeret Novo Nordisk, jeg ser i den tidshorisont,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, der fastholder, at også i 2030 vil diabetes være det største forretningsområde.
I tredje kvartal har Novo Nordisk bogført 600 mio. kr. i udgift til en priority review voucher, der giver adgang til hurtigere behandling hos de amerikanske myndigheder, når man har et lægemiddel, der ønskes godkendt. Det har Novo Nordisk brugt til fedmemedicinen semaglutid med henblik på en godkendelse midt på året i 2021 og en lancering i andet halvår.
Medicinen har vist vægttab på over 17 pct., hvilket giver Novo Nordisk håb om, at flere betalere i USA vil yde tilskud til medicin, da følgesygdomme af fedme i dag er en heftig byrde på sundhedssystemet. Det kan for alvor gøre den del af forretningen langt større end de knap 6 mia. kr., fedmemidlet Saxenda solgte for i 2019.
Samtidig oplyste selskabet, at milliardopkøbet af Corvidia Therapeutics i sommer har båret frugt, da lægemidlet Ziltivekemab viste en reduktion i inflammation på over 90 pct. for patienter med kronisk nyresygdom, og selskabet vil nu undersøge om det også kan reducere hjerte-kar-risikoen i et afgørende fase-3-forsøg for samme patientgruppe.
Endelig har selskabet intentioner om at undersøge vidundermolekylet semaglutid i hjerte-kar-sygdom i patienter med diabetes, ligesom de amerikanske myndigheder baner vej for hurtigere og mindre omkostningstunge forsøg med midlet i fedtleversygdommen nash.
Hele forretningsmodellen med molekylet semaglutid spiller helt efter Novo Nordisk og Lars Fruergaard Jørgensens klaver, da produktet allerede sælger for et tocifret milliardbeløb med et potentiale, der i nogles optik kan blive trecifret, hvis det virker i flere sygdomme.
“Vi oplever, at parallelt med at vi gennemfører forsøg og etablerer, at vores produkter har den her ekstra fordel, bliver behandlingsvejledningerne rettet til og fokuserer på det her,” siger Lars Fruergaard Jørgensen i første omgang om hjerte-kar-risikoen, som er en risiko for mange med diabetes.
I dag er der flere diabetesmediciner, der giver en fornuftig kontrol med blodsukkeret, og derfor er det ikke længere den primære problemstilling for folk med diabetes, der også slås med hjerte-kar-problemer, overvægt og problemer med nyrerne.
“Hvis man tænker ti år frem, så tror jeg, at der vil være en kraftig efterspørgsel efter diabetesmedicin, der både regulerer blodsukker, men også adresserer nogle af de følgesygdomme på hjerte-kar-systemet eller på nyrer osv.,” siger topchefen om strategien, der skal brede Novo Nordisk forretning ud.
Ud af Novo Nordisks salg i de første ni måneder af 2020 på 94,8 mia. kr. udgjorde diabetesforretningen 80,2 mia. kr., og heraf stod insulin for 42,9 mia. kr. af salget, mens de nye glp1-mediciner stod for 33,1 mia. kr., og fedme udgjorde et salg på 4,2 mia. kr.
