Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen mener, at det er for tidligt at sætte nye mål for fedmesalget, da den stærke tendens i lanceringen kan vende til et mere normalt billede på et tidspunkt.
“De første tegn er stærke, men vi skal også være forsigtige med at overfortolke de første få ugers receptdata
Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk
Efter fem uger er der udskrevet mere end 8000 recepter på det nye fedmemiddel, et niveau som det tog Novo Nordisks første fedmemiddelSaxenda fire år at nå.
“Det er stadigvæk tidligt med lanceringen af Wegovy, og de første tegn er åbenlyst positive, men vi er ikke i en position, hvor vi kan ændre vores forventninger, lige nu, baseret på få ugers data for Wegovy,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk.
Analytikerne har kaldt Novo Nordisks topledelse for forsigtigper, efter at diabetesgiganten har sat som mål mindst at fordoble fedmesalget frem mod 2025, fra et niveau på 5,7 mia. kr. i 2019. De fleste analytikere tror på en tredobling af salget.
Under pandemien faldt Novo Nordisk salg af fedmemidlet Saxenda, men fedmeforretningen i Novo Nordisk er kommet igen, og er nu på et salgsniveau, der ligger over niveauet fra før pandemien.
"Det er helt sikkert opmuntrende, hvad vi ser, og vi er fortrøstningsfulde om, at vi mindst kan fordoble fedmeforretningen frem mod 2025. Så snart vi ændrer forventningerne, vil vi lade Jer det vide," siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Analytikere har tidligere på sommeren vurderet, at ledelsen i Novo Nordisk nokgerne vil overvåge udviklingen et par kvartalerinden den ændrer på målsætningerne for fedmesalget.
Lige nu handler det for Novo Nordisk om at få patienter, der lever med fedme til at indse, at der findes en behandling og få dem til at søge den behandling, ligesom Novo Nordisk skal ud i felten og få lægerne til at udskrive midlet. Derudover skal betalerne overbevises om, at der på sigt er økonomisk fornuft i at give tilskud til fedmemidler.
Indtil videre har Novo Nordisk fået to store betalere i USA, Express Scripts og CVS, overtalt til at inkludere Wegovy op tilskudslisten i USA for de sygesikringsordninger, som de to selskaber administrerer.
"Det arbejder vi hårdt på, og de første tegn er stærke, men vi skal også være forsigtige med at overfortolke de første få ugers receptdata, for jeg tror ikke, at den tendens kan fastholdes på langt sigt. Jeg tror, at vi vil se en mere normal tendens på et tidspunkt," siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Der er på verdensplan omtrent 650 mio. mennesker, der betegnes som svært overvægtige, hvoraf 10 pct. får behandling af en læge. Blot 2 pct. af dem får medicin som behandling. Årsagen er, at medicin hidtil ikke har givet nok vægttab, så patienter søger sjældent behandling og lægerne opfatter ikke altid fedme som en sygdom, ligesom der ikke har været gode tilskudsmuligheder for medicinsk behandling.
Den medicinske del af fedmemarkedet er i dag på lige over 10 mia. kr., mens de samlede sundhedsomkostninger relateret til fedme var 800 mia. dollar i 2017 og ventes at nå 1200 mia. dollar i 2025.