I silende regn, og det der er tilbage af en efterårskuling, lægger norske Hav Lines sejlende lakseslagteri, Norwegian Gannet, til i Hirtshals og begynder losningen af 400 ton nyslagtede opdrætslaks fra norske fjorde.
For Norge er Danmark porten til Europa. Det gælder også for lakseopdrætterne, der har sat fut i den danske forarbejdningsindustri.
Danmark har historisk været i topti over verdens største fiskenationer med en 2019-eksport på i alt 27,7 mia. kr. Ikke fordi vi fanger alle fiskene selv.
“Handel med fisk og forarbejdning af importerede fisk er et dansk speciale, der langt overstiger danske fiskeres landinger.Der bliver tjent rigtigt mange penge på laks
Rasmus Nielsen, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Mandag udkom rapporten ”Fiskeriets økonomi – Fiskeforarbejdning” fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (IFRO). Den beskriver et tigerspring i lakseindustriens rentabilitet.
Rentabiliteten i fiskeindustrien, altså virksomheders evne til at forrente den investerede kapital, skal som tommelfingerregel være 7 pct. for at generere nye investeringer i virksomhederne. Ifølge rapporten er rentabiliteten i laksebranchen steget til 40 pct. fra 9 pct.
”Det er bemærkelsesværdigt højt sammenlignet med mange andre fødevarebrancher. Der bliver tjent rigtigt mange penge på laks, og det sker i et marked, hvor man dygtigt har udvidet efterspørgslen med nye produkter, mens udbuddet ikke har udviklet sig i samme takt,” siger Rasmus Nielsen, lektor ved IFRO.
Et eksempel på produktudviklingen er, at ferske norske opdrætslaks flyves ud og bruges til sushi over hele verden efter en succesfuld global norsk markedsføring. Traditionelt har atlantiske opdrætslaks ellers aldrig været brugt til sushi.
IFRO-rapporten krydskører branchens vare- og regnskabstal fra Danmarks Statistik, men dækker kun til og med 2017.
"Men den fortsat markante vækst i import og eksport indikerer fortsat høj aktivitet i laksebranchen. Det tyder på, at indtjeningen i branchen fortsat er høj og rentabiliteten god, ellers havde man formentlig set et fald i aktiviteten" siger Rasmus Nielsen.
Automatisering og effektive logistikløsninger er vigtige elementer i de danske lakseselskabers kvantespring, der rider med på det norske lakseboom.
Norge eksporterede opdrætslaks for 49,5 mia. kr. i 2019 som verdens største råvareleverandør. Mange norske laks sendes i transit gennem Danmark til de største forarbejdningslande Polen og Frankrig. Men stadigt flere laks forarbejdes i Danmark - især i Hirtshals - og sælges til hele verden.
Laks er blevet Danmarks største eksportfisk. I 2019 var lakseeksporten 7,1 mia. kr., 3 mia. kr. mere end i 2015. Småt sammenlignet med svineeksportens 33 mia. kr., men væksten er overbevisende.
”Man kan kun forvente, at laks og opdræt bliver vigtigere globalt og dermed også vigtigere for Danmark,” siger Rasmus Nielsen fra IFRO.
Ifølge FAO, FN's fødevareorganisation, landes der nu flere opdrættede fisk end vilde fisk. FAO spår, at opdræt vil vokse kraftigt globalt, mens vilde fisk fortsat vil presses af ændringer i klima og biologi.
På Hav Lines terminal overvåger medarbejdere den automatiserede sortering af de sølvglinsende fisk. På pakkeriet gør en række robotter kasser klar til afhentning, mens bemandede og ubemandede gaffeltrucks danser ballet. Med Hirtshals-smutvejen sparer laksene to døgn i forhold til lastbiltransport fra de norske fjorde. Det giver længere hyldetid i supermarkederne og dermed mere værdi.
Fra første anløb i januar 2019 og til juni 2020 har Hav Line losset laks til en værdi af 1,9 mia. kr. På et år sparer skibet 7000 lastvognstog fra Norge til Danmark. Norwegian Gannet anløber Hirtshals et par gange om ugen.
