Den danske Lægemiddelnidustriforening (Lif) er skuffet over, at København missede at lande det europæiske lægemiddelagentur (EMA) fra briterne der mister det i forbindelse med Brexit.
EMA flytter fra London til Amsterdam i forbindelse med, at briterne står til at træde ud af EU. Det har de 27 EU-landene netop afgjort.
Amsterdam har længe været udpeget som en af favoritterne til det europæiske lægemiddelagentur (EMA), skriver Lægemiddelindustriforeningen i en kommentar efter EU mandag aften satte navn på EMA's fremtidige domicil.
Den hollandske storby har siden start været udpeget som en af de byer, der har scoret den højeste karakter i alle de vigtige parametre.
I dagens afstemning blev det besluttet, at Amsterdam løb med sejren foran andre topkandidater som Slovakiets Bratislava, Italiens Milano og København.
Amsterdam var klar favorit fra start
"Amsterdam har siden start udmærket sig på mange parametre, og i alle analyser ligger de som en af de klare favoritter. Derudover har medarbejderne i EMA peget på Amsterdam som et af de steder, hvor de gerne vil flytte med til. Det har en enorm betydning for, at EMA kan opretholde samme niveau, så vi kan sikre et godt og effektivt lægemiddelsystem," siger Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen, i en kommentar til EU's ministerråds afstemning om den fremtidige placering af det europæiske lægemiddelagentur EMA, og tilføjer:
"Det er klart, at den centrale placering med en stor lufthavn og den relativ korte afstand til London åbner muligheder, som andre kandidater ikke har kunnet tilbyde. Men derudover har vi også fået et nyt hjemsted for EMA, som har et højt lægemiddelvidenskabeligt niveau."
Til trods for det massive arbejde for at få nok EU-lande til at pege på Danmark, glæder Lif sig over valget af Amsterdam, og håber på en hurtig og effektiv flytning.
Håbet på Danmark
"Det er ingen hemmelighed, at vi havde håbet at få EMA til Danmark. Det havde været et scoop både for Danmark og for EMA, men sådan blev det ikke, og nu bakker vi op om at sikre den mest smidige overgang," lyder det fra Ida Sofie Jensen.
"Gang på gang er vi blevet bekræftet i, at København var et rigtigt godt bud, og regeringen har med special envoy Lars Rebien (Tidligere topchef i Novo Nordisk, red) i spidsen gjort en kæmpe indsats. Men politik er nu engang politik, og vi kan så glæde os over, at lægemiddelindustrien er en global spiller, for hvem det ikke betyder så meget, hvor EMA er placeret, så længe man formår at tiltrække kompetente medarbejdere," siger hun.
"Nu skal vi se fremad og forsøge at gøre flytningen af EMA så ukompliceret som muligt. Det altafgørende for lægemiddelindustrien er nu engang, at EMA kan arbejde effektivt og med en meget høj faglighed, og det, håber jeg, vil kunne fortsætte," siger Ida Sofie Jensen.
En undersøgelse blandt EMAs egne ansatte indikerede tidligere på året, at 81 procent ville være villige til at flytte med, hvis EMA blev flyttet til Amsterdam.