ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kristian Villumsen præsenterer sit første regnskab i Coloplast: "Der er intet automatisk i for syvende kvartal at lave 8 procents vækst"

Kristian Villumsen har i dag sendt sit første kvartalsregnskab for medikogiganten Coloplast på gaden som adm. direktør. 

Og regnskabet, der indfrier forventningerne, viser en organisk omsætningsvækst på 8 pct. og en omsætningsvækst på alle forretningsområder. 

“Jeg kan rigtig godt lide det her regnskab. På forretningssprog hedder det en solid start på året. Og det er det fordi, vi viser vækst på alle forretningsområder og i alle regioner. Det afspejler fornuftigt arbejde og gode produkter,” lyder Kristian Villumsens umiddelbare reaktion på regnskabet. 

Virksomheder
Coloplast leverer stærkt første kvartal
Kristian Villumsen overtog direktørposten tilbage i december 2018, men har en mangeårig karriere i Coloplast bag sig. Han kalder det spændende at få lov at repræsentere selskabet ved en regnskabsaflæggelse.

“Det er specielt godt, når forretningen har det godt. Og lige nu har vi en forretning, der er i god form,” siger han og peger på, at Coloplast tilbage i 2017 lavede en ny vækststrategi, som han fortsætter med at eksekvere på. 

Derfor er den største udfordring at fastholde udviklingen.

“Der er intet automatisk i for syvende kvartal at lave 8 procents vækst. Det kræver en masse energi og kræfter. Og selvfølgelig også investeringer. Vi har investeret i innovation. Vi har investeret i salgsfolk og adgang til markeder – specielt i USA og Emerging Markets,” siger Kristian Villumsen. 

Delt ud på forretningsområder har Coloplast hentet den største vækst på området for hud- og sårpleje, hvor den organiske vækst når op på 11 pct. Her er væksten drevet af Europa – især Storbritannien og Frankrig. Men alle forretningsben inden for stomi, kontinens og urologi leverer vækst.

Særligt tilfreds er Kristian Villumsen med, at omsætningen i Europa vokser med 6 pct. i kvartalet.   

“Europa er et sted, vi har været i mange, mange år. At vi får vækst i det marked, synes jeg virkelig viser en kraftpræstation. Jeg er specielt glad, fordi det er bredt funderet i Europa,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis