2020 vil gå over i historiebøgerne som det mest udfordrende år for international luftfart siden Anden Verdenskrig. Efter flere år med uafbrudt passagervækst er grundlaget for kommerciel lufttransport med passagerer nærmest forsvundet pga. coronapandemien. Mange selskaber er gået konkurs, og flere vil utvivlsomt følge trop i de kommende år.
Bl.a. SAS og Norwegian har flere gange betegnet 2022 som et realistisk bud på en tilbagevenden til det normale. Spørger man førstnævnte, skal vi dog formentlig helt frem til 2024, før vi når op på samme passagerniveau som før covid-19-krisen. Meget afhænger selvsagt af, hvornår man finder en vaccine og gør den bredt tilgængelig.
Flere ting. For det første står flyselskaberne over for en stor opgave i at overbevise passagerer og privatrejsende om, at det også fremover vil være sikkert at stige om bord på en maskine, selv hvis en eller flere passagerer viser sig at være syge. For det andet tyder meget på, at især antallet og frekvensen af erhvervsrejser vil forblive markant lavere i de kommende år. Flere af landets største virksomheder, heriblandt Danske Bank og Mærsk, har indikeret, at de vil skrue ned for rejseaktiviteten, da de under krisen har lært, at videomøder ofte er mere end rigeligt. For det tredje er det en oplagt måde for virksomheder at reducere deres CO2-aftryk på.
Alle aktørerne befinder sig i en eksistentiel krise. Københavns Lufthavn har indtil videre haft 16,4 mio. færre passagerer i år, og Danmarks status som knudepunkt for flytrafik i Norden risikerer at gå tabt.
Indtil videre er meldingen fra selskabet selv, at man er godt dækket ind. Men hvis den strukturelle krise fortsætter i flere år, er det langt fra utænkeligt.
