I usikre tider rammes virksomheder, der producerer kapitalgoder, som JKF Industri, normalt hårdt.
I krisetider har virksomheder nemlig tendens til at holde igen med investeringerne i nyt produktionsudstyr. Alligevel er JKF kommet fornuftigt gennem de senere års økonomiske turbulens, fortæller virksomhedens adm. direktør, Tommy Holting.