Opdateret kl. 12.11- Højesteret gav torsdag spillefirmaet Unibet medhold i, at de havde levet op til deres ansvar overfor en storkunde, en krigsveteran, selv om han spillede sin krigserstatning op hos selskabet og gjorde anskrig om sin situation undervejs.
Veteranen endte med at spille 2 mio. kr. op. Penge, som nu er tabt. I Vestre Landsret havde han fået medhold og fik derfor tilkendt 1,2 mio. kr., som Unibet efterfølgende betalte ham.
Højesteret skriver i en pressemeddelelse, at "det klare udgangspunkt må være, at en spiludbyder, som har overholdt de pligter, der er fastsat i spillelovgivningen til beskyttelse af spillerne, ikke har handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler ved ikke at begrænse spillet for eller udelukke en spiller, som ikke selv har anmodet om begrænsning eller udelukkelse."
Højesteret skriver også, at det er "ubestridt, at Unibet havde overholdt de dagældende regler om information til spilleren og om ansvarligt spil. Højesteret fandt det endvidere ikke godtgjort, at Unibet havde overtrådt reglerne om bonus af betydning for sagen."
Højesteret skriver også, at det ikke er godtgjort, at Unibet i kraft af sin løbende kontakt med spilleren eller ud fra kendskabet til hans spilmønster havde handlet ansvarspådragende.
"Det gælder, selv om Unibet vidste, at hans midler stammede fra en personskadeerstatning, og at han havde visse psykiske problemer. Højesteret fandt herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i den konkrete sag.
Hård afgørelse for første gang
Højesterets kendelse er enestående i Europa, for det er første gang, at den højeste retlige instans i Europa tager stilling til, hvor en gamblers ansvar for sine egne handlinger slutter, og hvor gamblingselskabets ansvar begynder.
”Med dommen kan ikke kun Unibet men hele spilleindustrien se en bekræftelse i, at deres tiltag i forhold til ansvarligt spil og kontrolfunktioner overfor spillere med problematisk spillemønster er tilstrækkelige,” siger Maria Jose Schmidt-Kessen, jurist, forsker og adjunkt på CBS.
Den spansk-tyske forsker er ekspert i regulering af online-spillemarkedet i EU og har blandt arbejdet for EU-Kommissionen på at analysere myndighedernes håndhævelse af spillemarkedet, hvor europæerne i 2018 tabte 500 mia. kr. til spilleselskaberne.
”Med Højesterets afgørelse får vi for første gang i Danmark en hård afgørelse om, hvordan industrien skal håndtere ansvarlig gambling. Hidtil har det nærmere været et spørgsmål om virksomhedernes sociale ansvar og i realiteten baseret på selvregulering i mangel på retspraksis,” siger hun.
Højesteretsdommen følges tæt af den europæiske spilleindustri, og det er der en god grund til, påpeger forskeren, der peger på domme fra lavere retsinstanser i Storbritannien og i Holland, hvor spilleselskaber har været konfronteret med de tab, deres kunder har oplevet som følge af et spillemønster, der har været ude af kontrol. Begge sager har været brugt i sidste uges procedure i Højesteret.
I den britiske sag tabte en spiller, der havde mistet 2 mio. pund til en bookmaker. Men dommeren fastslog, at spilleren ville have ruineret sig hos en anden bookmaker.
”Denne sag har været brugt i alle andre sager, der har været forsøgt ført af ”problem-spillere” mod deres bookmakere i Storbritannien. Havde Højesteret afgjort sagen til krigsveteranens fordel i dag, havde det været alarmerende for hele spilleindustrien,” siger Maria Jose Schmidt-Kessen.
Mens spilleindustrien kan drage et lettelsens suk i denne omgang, tilføjer Maria Schmidt-Kessen, at de principielle spørgsmål fortsat står i kø:
”For advokater og akademikere rejser sagen uanset hvad interessante spørgsmål til hvor skillelinjen går imellem udbyderen og kundens ansvar, når det handler om problematisk spilleadfærd.”
Krigsveteranen blev tilkendt 1,2 mio. kr. i erstatning i Vestre Landsret. De er nu vokset til knap 1,5 mio. kr., som veteranen nu skal betale til Unibet.
Veteranen endte med at spille 2 mio. kr. op. Penge, som nu er tabt. I Vestre Landsret havde han fået medhold og fik derfor tilkendt 1,2 mio. kr., som Unibet efterfølgende betalte ham.
Højesteret skriver i en pressemeddelelse, at "det klare udgangspunkt må være, at en spiludbyder, som har overholdt de pligter, der er fastsat i spillelovgivningen til beskyttelse af spillerne, ikke har handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler ved ikke at begrænse spillet for eller udelukke en spiller, som ikke selv har anmodet om begrænsning eller udelukkelse."
Højesteret skriver også, at det er "ubestridt, at Unibet havde overholdt de dagældende regler om information til spilleren og om ansvarligt spil. Højesteret fandt det endvidere ikke godtgjort, at Unibet havde overtrådt reglerne om bonus af betydning for sagen."
Højesteret skriver også, at det ikke er godtgjort, at Unibet i kraft af sin løbende kontakt med spilleren eller ud fra kendskabet til hans spilmønster havde handlet ansvarspådragende.
"Det gælder, selv om Unibet vidste, at hans midler stammede fra en personskadeerstatning, og at han havde visse psykiske problemer. Højesteret fandt herefter ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i den konkrete sag.
Hård afgørelse for første gang
Højesterets kendelse er enestående i Europa, for det er første gang, at den højeste retlige instans i Europa tager stilling til, hvor en gamblers ansvar for sine egne handlinger slutter, og hvor gamblingselskabets ansvar begynder.
”Med dommen kan ikke kun Unibet men hele spilleindustrien se en bekræftelse i, at deres tiltag i forhold til ansvarligt spil og kontrolfunktioner overfor spillere med problematisk spillemønster er tilstrækkelige,” siger Maria Jose Schmidt-Kessen, jurist, forsker og adjunkt på CBS.
Den spansk-tyske forsker er ekspert i regulering af online-spillemarkedet i EU og har blandt arbejdet for EU-Kommissionen på at analysere myndighedernes håndhævelse af spillemarkedet, hvor europæerne i 2018 tabte 500 mia. kr. til spilleselskaberne.
”Med Højesterets afgørelse får vi for første gang i Danmark en hård afgørelse om, hvordan industrien skal håndtere ansvarlig gambling. Hidtil har det nærmere været et spørgsmål om virksomhedernes sociale ansvar og i realiteten baseret på selvregulering i mangel på retspraksis,” siger hun.
Højesteretsdommen følges tæt af den europæiske spilleindustri, og det er der en god grund til, påpeger forskeren, der peger på domme fra lavere retsinstanser i Storbritannien og i Holland, hvor spilleselskaber har været konfronteret med de tab, deres kunder har oplevet som følge af et spillemønster, der har været ude af kontrol. Begge sager har været brugt i sidste uges procedure i Højesteret.
I den britiske sag tabte en spiller, der havde mistet 2 mio. pund til en bookmaker. Men dommeren fastslog, at spilleren ville have ruineret sig hos en anden bookmaker.
”Denne sag har været brugt i alle andre sager, der har været forsøgt ført af ”problem-spillere” mod deres bookmakere i Storbritannien. Havde Højesteret afgjort sagen til krigsveteranens fordel i dag, havde det været alarmerende for hele spilleindustrien,” siger Maria Jose Schmidt-Kessen.
Mens spilleindustrien kan drage et lettelsens suk i denne omgang, tilføjer Maria Schmidt-Kessen, at de principielle spørgsmål fortsat står i kø:
”For advokater og akademikere rejser sagen uanset hvad interessante spørgsmål til hvor skillelinjen går imellem udbyderen og kundens ansvar, når det handler om problematisk spilleadfærd.”
Krigsveteranen blev tilkendt 1,2 mio. kr. i erstatning i Vestre Landsret. De er nu vokset til knap 1,5 mio. kr., som veteranen nu skal betale til Unibet.
