ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Enggaards krankoncern vokser med vindmøllesektoren: Vækst på 300 mio på et år

BMS har med

held satset internationalt på tunge løft – og uden for Danmark fylder vindmøller mest

Jens Enggaard, adm. direktør og ejer i Enggaards krankoncern BMS. Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen.
Jens Enggaard, adm. direktør og ejer i Enggaards krankoncern BMS. Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen. Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Den store danske kranvirksomhed BMS, der startede med at levere løft på danske byggepladser, har haft stor succes med internationalt at satse på tunge løft i ikke mindst vindmøllesektoren.

Vi har konstant kraner udstationeret mange steder i verden

Jens Enggaard, ejer og topchef, BMS

Hele omsætningsfremgangen på 300 mio. kr. til 1,9 mia. kr. i 2019 er hentet i selskabet BMS Heavy Cranes, som har rigtig meget at gøre i forbindelse med vindmølleprojekter både onshore og offshore.

Tror på udvikling

Ejeren, Jens Enggaard, er overbevist om, at udviklingen kan fortsætte.

“Det er tilfredsstillende, at vores strategi om internationalisering bærer frugt. Mens vi nok må imødese, at der kan komme en nedgang i aktiviteterne i byggeriet i kølvandet på coronapandemien, har vi ingen indikationer af, at opstilling af møller vil falde globalt. Vi skal bare være dygtige nok til at følge med udviklingen,” siger Enggaard.

40 pct. af BMS’ samlede aktiviteter er inden for byggeri, og lige så meget er inden for vindenergi. Resten er alt mulig andet, eksempelvis i forbindelse med nedtagning eller installation af store maskiner eller på store kraftværker.

Ifølge Jens Enggaard, som efter rokeringen af ejerandele i Enggaard-familiens virksomheder i dag er ejer af Enggaards kranaktiviteter, er BMS lige nu aktiv på fire kontinenter, nemlig Europa, Asien, Australien og Nordamerika.

Og for tiden er der mange forespørgsler fra Sydamerika.

Femern i sigte

“Vi har konstant kraner udstationeret mange steder i verden. Skal der bruges en kran i Taiwan, kan vi jo billigere flytte den fra Vietnam, hvor vi netop har lavet et joint venture, end fra Europa,” forklarer han.

BMS forbereder sig i øvrigt også på at få opgaver i forbindelse med etableringen af Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Koncernen har netop købt Nykøbing Falster-selskabet NKU Kran for at kunne tilbyde en lokal tilstedeværelse tæt på det kommende megaprojekt.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis