(Rettet kl. 13.49 med angivelse af højde på 115 m og ikke 120 m som det tidligere fremgik, red.)
Hernings landsdækkende entreprenørkoncern KPC har sikret sig en 2 mia. kr. stor opgave i København, hvor et af hovedstadens højeste tårne på 115 m indgår. Ialt indgår fem tårne i projektet.
KPC bygger for pensionskassen Danica i totalentreprise, og opgaven bliver den sidste etape af det store projekt Posthusgrunden, der ligger lige op ad Københavns Hovedbanegård.
Posthusgrunden er et af Københavns absolut største udviklingsprojekter, og den netop aftalte opgave omfatter 92.000 etagemeter på postvæsenets gamle hovedsæde.
Karakteristisk skyline
Det gamle hovekontor erstattes af en moderne bygningsmasse med karakteristisk skyline, hvor der bygges i højden, hvilket er helt modsat den hidtidige strategi i København, hvor arkitekterne historisk har holdt sig til en forholdsvis lav byggestil.
Når det højeste af tårnene når op på 115 m, en kende under Herlev Syghus og det kommende Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen, der når op i 120 meters højde.
Byggeriet af Danske Banks kommende hovedkontor er i fuld gang- Denne opgave løses af Per Aarsleff A/S. Dette projekt har en værdi af 3 mia. kr. og omfatter omtrent samme areal som projektet, der lige er vundet af KPC.
Står klar i 2024
Hele kvarteret på Postgrunden vil stå færdigt i 2024.
“Aftalen med KPC betyder, at vi nu kan realisere den samlede vision for Postgrunden - et spændende bykvarter med arbejdspladser, boliger, spisesteder og et aktivt byliv. Vi glæder os til at fortsætte den langvarige relation, vi har opbygget til KPC, og vi er helt trygge ved, at de som kompetent samarbejdspartner kan løfte denne store opgave, udtaler ejendomsudviklingsdirektør i Danica Pension, Robert V. S. Nellemann i en pressemeddelelse.
Der skal bygges 92.000 kvm fordelt på 35.000 kvm til kontorhus, 32.000 kvm til boliger, hotellejligheder, retail og sundhedshus samt 25.000 kvm til kælder og teknik.
Bygningerne skal certificeres efter DGNB-standarden, således at hele postgrundsprojektet bliver bæredygtighedscertificeret.
Central beliggenhed
“Kvarteret vil med sin centrale beliggenhed være tilgængeligt for rigtigt mange mennesker, der kan få glæde af at bo eller arbejde her eller blot komme og nyde de udendørs arealer og pladser. Vi glæder os meget til at komme i gang med byggeriet," siger Jesper Henkel, direktør i KPC København A/S.
Arbejdet på Postgrunden gik allerede i gang i 2018 med nedrivning, miljøsanering og udgravning af området.
Til næste år skal næste etape af byggeriet på Postgrunden færdigprojekteres. Det forventes, at KPC kan gå i gang med funderingsarbejdet ultimo 2020, og hele kvarteret skal stå klar i 2024.