DR's omtale i søndags af et 5,5 mia. kr. stort krav fra Skat til medicinalkoncernen Novo Nordisk medtog ikke oplysningen om, at 3,6 mia. kr. af de anmeldte krav allerede blev betalt i 2012. Men det skyldes ikke en bevidst udeladelse, understreger journalisten bag indslaget, Niels Fastrup, til Børsen. Han forklarer, at DR ikke forud for tv-indslaget om salg af Novo-patenter til Schweiz havde kunnet få bekræftet, at der var en sammenhæng mellem de to beløb.