Rederiet Norden ser lyspunkter for et tørlastmarked, der gennem længere tid har været præget af stor overkapacitet. Efter fire år med rekordleverancer af nybygninger knækker kurven i 2013, hvor der bliver leveret færre nye skibe. Det fremgår af beretningen fra rederiets bestyrelsesformand, Mogens Hugo Jørgensen, på selskabets generalforsamling.