Mærsk skærer over 100 stillinger i to forskellige forretninger, der begge er relateret til oliebranchen. Således fortæller Maersk Drilling i en meddelelse, at 90 stillinger i hovedkvarteret i København forsvinder. Her er 40-50 deciderede fyringer.Udover stillingerne i boreforretningen fyrer serviceforretningen Maersk Supply Service 30 mand på hovedkontoret i Danmark. Nedskæringerne sker som direkte konsekvens af de seneste måneders voldsomme fald i olieprisen, som har sat hele branchen under voldsomt pres.