På en ellers stille Grundlovsdag melder biotekselskabet Genmab ud, at det starter en løbende ansøgning om registrering af kræftmidlet Daratumumab i USA. Det er selskabets licenspartner Janssen Biotech, der indleder ansøgningen hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA."Daratumumab er et yderst innovativt antistof med stort potentiale for patienter med myelomatose – en sygdom, som man i dag ikke kan helbrede. Påbegyndelsen af denne løbende BLA-ansøgning er en milepæl i udviklingen af Daratumumab," siger Jan van de Winkel, koncernchef i Genmab.