Selvom der er en del måneder til nytår, forbereder alle verdens rederier sig mere og mere intensivt på, at de fra årsskiftet skal overholde FN's søfartsorganisation IMO's globale krav om at reducere svovludslip. Reglen, der i branchen kaldes IMO 2020, betyder, at skibe enten skal bruge brændstof med markant lavere svovlindhold - en slags "havets miljødiesel" - eller montere røgrenseanlæg på skibene, de såkaldte scrubbers.