Forlystelsesparken Tivoli investerer nu et trecifret millionbeløb i byggeprojektet Tivoli Hjørnet, der ligger på hjørnet mellem Vesterbrogade og Bernstorffsgade. Som led i projektet udvides Nimb Hotel med 2000 kvm, så hotellet kommer til at få tagterrasse med pool og nye suiter. Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse torsdag.