Det er ekstremt positivt for Vestas, at de amerikanske skattemyndigheder, Internal Revenue Service, i nogle længe ventede retningslinjer har givet et fireårigt vindue til at færdiggøre vindmølleprojekter for at kvalificere dem til den vigtige skatterabatordning PTC. Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.Hvis udviklere opstarter projekter i 2016, får de fuldt PTC-tilskud, hvis projekterne bliver afsluttet inden for udgangen af 2020, mens tilskuddene successivt bliver trappet ned for projekter i de efterfølgende år og reduceres til 40 pct. i 2019 - sådan som det blev vedtaget af politikerne i USA i december.