Københavns Lufthavne, der ejer lufthavnene i Kastrup og Roskilde, fik et overskud før skat på 617 mio. kr. i første halvår. Det er et fald på 11 pct. i forhold til sidste år. Det fremgår af selskabets regnskab, der er offentliggjort torsdag. Resultatet er trukket ned af, at lufthavnen har sænket sine takster for flyselskaberne. Aftalen betyder, at de billigere kan lande og lette.