M. Goldschmidt Holding A/S-koncernen, ejet af Mikael Goldschmidt (foto), har netop offentliggjort hovedpunkterne i årsregnskabet for 2016. Koncernens indtægter steg til 1,3 mia. kr. Omsætningen er steget med 2,8 pct. , skriver M. Goldschmidt Holding i en pressemeddelelse.Koncernens driftsindtjening (ebitda) steg til 292 mio. kr., hvilket er en forbedring på 59 pct. i forhold til sidste år. Koncernens primære drift steg til 259 mio. kr., mens M. Goldschmidt Holdings resultat før skat nåede 87 mio. kr. og er under niveauet sidste år, hvor der indgik en engangsgevinst på 331 mio. kr. fra delvist salg af koncernens aktiepost i Aquaporin A/S. Koncernens balance udgør 6,4 mia. kr., hvoraf den samlede likvid- og værdipapirbeholdning andrager 562 mio. kr., og egenkapitalen steg til 2,8 mia. kr. I 2015 var egenkapitalen 5,8 mia. kr.