Små og mellemstore virksomheder i Danmark må finde alternative løsninger, når de vil udleve drømmen om at opstarte eller udvide virksomheden. Bankernes lånemuligheder begrænses af øget regulering og strammere krav om polstring. Det skriver Berlingske Business. Ifølge en ny undersøgelse af revisionsfirmaet FSR - Danske Revisorer - er det blevet sværere at låne penge i banken, hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed. Derfor søger virksomhederne i højere grad mod alternative lånemuligheder.Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne særligt søger finansiering gennem venner og familie og crowdfunding.