Tivoli har nydt godt af det lune sommervejr og melder om flere besøgende og højere omsætning i årets første ni måneder. 3,3 mio. mennesker har besøgt den 175 år gamle forlystelsespark fra januar til september. Det er en fremgang på 20 pct. I samme periode er omsætningen steget 23 pct., oplyser Tivoli i en delårsrapport.Den travle sæson kan også aflæses på bundlinjen. Resultatet før skat for perioden er 51 mio. kr. Det er en stigning på 20 mio. kr. sammenholdt med samme periode sidste år.