Juicekæmpen Joe & The Juice rykker nu rundt på en række nøgleposter. Det betyder, at Kaspar Basse, der har stiftet juiceselskabet og hidtil været adm. direktør, nu bliver bestyrelsesformand. Dermed overlader han direktørposten til driftsdirektør Sebastian Vestergaard.Og med Kaspar Basse som ny bestyrelsesformand betyder det, at den tidligere Bang & Olufsen-topchef Tue Mantoni, der siden 2016 har været formand for Joe & The Juice, nu bliver næstformand.