Tomme oliefelter i den danske del af Nordsøen skal kunne lagre millioner ton af den CO2, som f.eks. store industrivirksomheder udleder. Det er den klare vision hos det danske borerigselskab Maersk Drilling og partnerne Ineos, Wintershall Dea og Geus.
“Vi ser et meget stort potentiale i CO2-fangst, og vi tror på, at permanent lagring, særligt i den tidlige fase af energitransitionen, vil spille en stor rolle,” siger Marika Reis, innovationsdirektør hos Maersk Drilling.
mia. dollar ventes værdien af markedet at være vokset til ved udgangen af 2027
Projektet, der går under navnet “Greensand”, er i udviklingsfasen, men planen er at have konverteret det første tomme oliefelt til et lager i undergrunden i 2025. Konsortiets mål er at kunne injicere 3,5 mio. ton CO2 om året i 2030.
“Vi tager det skridt for skridt, men vi ser det som en stor mulighed, og vi tror også på, at det kan skaleres og blive stort. Det har vi set indtil videre, men vi er lige nu i valideringsfasen,” siger Marika Reis.
Teknologien er et vigtigt element i regeringens klimaplan og målet om at reducere udledningen med 70 pct. i 2030. Samtidig kan det skabe helt nye forretningsmuligheder, og danske virksomheder kan potentielt komme blandt de globale frontløbere, vurderer konsulenthuset Kearney.
“Vi har haft den grønne førertrøje i Danmark inden for ny teknologi. Vindeventyret er f.eks. en god analogi. Hvis CO2-lagring kan være en motor for at skabe vækst og nye arbejdspladser, vil det være enormt interessant at være en del af den fremgang,” siger Anders Reckendorff, seniorkonsulent hos Kearney.
“Vi har f.eks. en frontløber som Vestas inden for vind, og rundt om Vestas har vi i dag enormt mange forskellige underleverandører eller virksomheder, der er sprunget ud af det. Så vi tror meget på, at der kan blomstre nye virksomheder op omkring teknologien,” siger han.
I en ny rapport estimerer konsulenthuset, at det globale marked for CO2-lagring i 2019 havde en værdi af 1,75 mia. dollar, og det ventes at vokse til 6,13 mia. dollar, svarende til næsten 38 mia. kr., i 2027.
Selvom forventningerne er store, er teknologien stadig umoden, og omkostningerne er også langtfra på et konkurrencedygtigt niveau. Hvis danske virksomheder skal indtage en førerposition på markedet, kræver det derfor klare rammevilkår fra regeringen, mener Kearney. Det gælder bl.a. en klar og samlet lovgivning, gode rammer for investeringer og et incitament for de relevante virksomheder til at lagre CO2.
“Så vi tror meget på, at der kan blomstre nye virksomheder op omkring teknologien
Anders Reckendorff, seniorkonsulent, Kearney
“Der er brug for tiltag, der kan fremme den her type erhvervseventyr. Det er ekstremt vigtigt, og det kommer ikke til at fungere uden tiltag i en stadig teknologisk og økonomisk umoden industri,” siger Christoffer Husted Rasmussen, partner hos Kearney.
I april lancerede regeringen den første støttepulje på 197 mio. kr. rettet mod CO2-lagring i Nordsøen. Samtidig annoncerede klimaminister Dan Jørgensen, at en national strategi for fangst og lagring af CO2 vil blive præsenteret inden sommerferien.
Ifølge Marika Reis er der brug for hurtigt at få skabt en større gennemsigtighed, incitamenter samt klare vilkår og handleplaner for industrien. Både i Danmark og globalt.
“Vi har brug for regulering, der kan gøre forretningsmodellen bæredygtig. Det kan være ordninger for store udledere som stålproducenter. Hvis de ikke har et incitament til faktisk at investere i CO2-lagring, så tror jeg, at det bliver svært for dem at gøre det.”
“I Danmark er der stadig et spørgsmål om, hvorvidt det er lovligt at lagre CO2 under havbunden, og det skal der tages hensyn til. Når regeringen også tror på, at CO2-fangst er en stor del af at nå klimamålene, så er der nødt til at ske noget nu,” siger hun.
