De nye regler om konfiskation af biler ved vanvidskørsel truer bl.a. leasingselskaber, der risikerer at få beslaglagt deres biler på grund af kundernes overtrædelser.
“Man krænker grundlovens paragraf 73, og EU-retten ser man helt bort fra. Jeg mener, at det er lovsjusk, og Danmark risikerer at ende i en traktatkrænkelsessag,” siger adm. direktør Bent Ove Larsen fra Carta Autofinans i Odense.
Han er desuden formand for Foreningen af Mindre Leasingselskaber.
Carta er ejer af leasingbilerne, der er farezonen, men har endnu ikke mistet biler på grund af de nye regler, der trådte i kraft 31. marts. Siden og frem til 23. maj har politiet beslaglagt 108 biler.
Carta Autofinans har brugt Focus Advokater som rådgiver, og ifølge advokaterne er der ikke alene udfordringer med grundlov og EU-ret, men også med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det skyldes, at loven forlanger, at ejeren af bilen skal kunne bevise, at der har været undskyldelige forhold, der kan tale for, at bilen ikke skal konfiskeres.
Bilejeren slipper med skrækken, hvis han kan bevise, at han er uskyldig og ikke har kunnet forudse, at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel.
Dermed stilles bilejeren ringere, fordi det tilfalder ejeren at skulle kunne dokumentere, at alt er undersøgt til bunds, inden kunden sætter sig ind i bilen og kører hæmningsløst. Normalt er det den, der har et krav, der skal bevise, at han er berettiget til det.
Leasingbranchen har forsøgt at komme de nye krav i møde ved at foreslå adgang til kørekortregister og straffeattester på leasingkunderne, så ejerne kan dokumentere, at tingene er blevet undersøgt og de værste trafikbøller undgået. Det har lovgiverne afvist, og det skaber harme i leasingbranchen.
“Det er utilstedeligt, at man bringer os i denne situation. Lovgiverne må gøre arbejdet færdigt. Så svært kan det heller ikke være,” lyder det fra Bent Ove Larsen, der afventer velegnede prøvesager ved de danske domstole eller ved EU.
Professor Frederik Waage fra SDU er ekspert i forvaltningsret og forklarer, at reglerne bygger på hidtidig praksis, hvor en ægtefælle har måttet finde sig i at familiens bil bliver konfiskeret, hvis partneren kører spirituskørsel.
“Der er ikke nogen tvivl om, at man går meget tæt på ejendomsretten for leasingselskabet. Det er et meget stærkt indgreb i deres ejendomsret,” siger Frederik Waage.
Når myndighederne konfiskerer ejendele, der bruges til lovbrud, er der ikke tale om ekspropriation, og dermed er der heller ikke ret til fuld erstatning, som grundloven bestemmer. De nye regler bygger på denne forståelse.
“Det, vi mangler nu, er noget retspraksis, der kan belyse det. Det er vidtgående, at man i den grad går ud og rammer tredjemand. Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, men må sige, at der er en lang tradition med konfiskation på spritområdet,” siger Frederik Waage.
Han betegner de nye konfiskationsregler som en skærpelse, hvor myndighederne går et skridt videre i forhold til tidligere, bl.a. med de strenge bevisbyrderegler.
“Udgangspunktet er, at leasingselskabet taber; at de ikke har gjort deres undersøgelser godt nok. Det er leasingselskabet, der skal bevise, at de formildende omstændigheder er til stede,” lyder det fra Frederik Waage, der betegner reglerne som “meget, meget vidtgående.”
Omvendt understreger han, at reglerne om konfiskation af biler ved ekstrem kørsel blot er en forlængelse af en praksis inden for spritkørsel, og erfaringerne her har givet gode resultater i kampen for at nedbringe antallet af spritbilister på vejene.
