ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kinesisk Uber-pendant har hentet 4,4 mia. dollar på børsnotering

Arkivfoto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kinesiske svar på Uber, Didi Global, har fået 4,4 mia. dollar ind på den børsnotering, der i dag sender selskabet på børsen i USA.

Til sammenligning rejste Alibaba omkring 25 mia. dollar ved dets børsnotering i 2014.

Samlet værdisætter det kørselstjenesten til 67,5 mia. dollar, og det er det største aktiesalg fra en kinesisk virksomhed i USA i syv år, skriver Reuters.

Faktisk købte Didi Ubers kinesiske forretning tilbage i 2016, og samlet havde selskabet i omegnen af 25 mio. ture om dagen i Kina i årets tre første måneder.

Det Beijing-baserede selskabs hovedmarked er Kina, mens Didi er at finde på 15 internationale markeder som Sydamerika, Japan, Australien, Rusland og Sydafrika. Og udover kørsel med passagerer sørger selskabet blandt andet også for udbringning af mad og indkøb.

Uber er i mere end 70 lande og leverer mad under Uber Eat i mere end 34 lande, skriver Reuters.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis