Opdateret kl. 17.07 med kommentar fra Kammeradvokaten En ny udvikling i et af selskaberne, der ligger under Jesper Nielsens personlige holdingselskab Dacamase, betyder, at erhvervsmanden, der er bedre kendt som Kasi-Jesper, har opskrevet værdien i Dacamase med 1,5 mia. kr.
Det fremgår af et opslag på det sociale medie Linkedin, som smykkeiværksætteren har lagt op tirsdag middag.
Opskrivningen af værdien af Dacamase skyldes ifølge Børsens oplysninger, at der er faldet en afgørelse i Jesper Nielsens voldgiftssag mod smykkeselskabet Pandora, som Kasi-Jesper beskylder for at have snydt ham for et milliardbeløb. Sagen handler om den endelige afregning for salget af Jesper Nielsen og familiens salg af deres virksomhed til Pandora tilbage i 2010. Kasi-Jesper mener at have milliardbeløbet tilgode, mens Pandora mener, at earn out-aftalen er 0 kr. værd.
Afgørelsen omhandler, at voldgiftsretten mandag har besluttet, at Pandora er tvunget til at skulle fremlægge centrale dokumenter i sagen, som ifølge Jesper Nielsen giver dybere indsigt i opgørelsen af den earn out-udbetaling, som har lagt kimen til den årelange strid mellem Pandora og Kasi-Jesper.
Pandora har ingen kommentarer til sagen, oplyser global pressechef i smykkeselskabet, Johan Melchior.
Advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, der repræsenterer Jesper Nielsen i voldgiftssagen, vil hverken be-eller afkræfte oplysningerne.
Der er altså ikke faldet nogen endelig afgørelse i den spektakulære sag mellem Jesper Nielsen og Pandora, ligesom der ikke er indgået et forlig.
Formanden for voldgiftsretten mellem de to parter, den tidligere højesteretsdommer Poul Søgaard, skal nu ifølge Børsens oplysninger kigge dokumenterne igennem, inden der sker noget videre i sagen.
Poul Søgaard vil ikke selv bekræfte, hvorvidt Pandora skal fremlægge de føromtalte dokumenter i sagen.
"Det har jeg ingen kommentarer til," siger Poul Søgaard.
"Jeg er en meget meget, meget glad mand"
Selv vil Jesper Nielsen ikke bekræfte, om opskrivningen af værdien af holdingselskabet skyldes, at voldgiftsretten har besluttet, at Pandora skal fremlægge centrale dokumenter i sagen, men han siger til Børsen:
"Jeg har simpelthen haft nogle gode oplevelser de sidste par dage, som gør, at vi har valgt at opskrive værdien af holdingselskabet," siger Jesper Nielsen.
Hvad er det for nogle oplevelser?
"I et af de selskaber, der ligger i den struktur, er der kommet en positiv hændelse inden for de sidste 24 timer," siger han videre.
Er det relateret til salgsmålet med Pandora?
"Der er jeg desværre underlagt en tavshedsklausul, så det kan jeg ikke udtale mig om," siger Jesper Nielsen og oplyser, at det gælder selskabet Kasi Aps, hvori kravet mod Pandora ligger.
"Jeg kan kun sige, at vi på grund af hændelserne har valgt at opskrive værdien af holdingselskabet, og jeg er en meget meget, meget glad mand. Jeg har sovet bedre i nat, end jeg har gjort de sidste syv år," siger Jesper Nielsen.
Drejer sig om gammel earn out-aftale
Sagens kerne er den bonusaftale, som blev indgået i forbindelse med, at Pandora i 2010 købte Kasi-Jesper ud af salgsselskabet Pandora Jewelry Central Western Europe (Pandora CWE), som solgte smykker i Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Italien.
Her fik Jesper Nielsen 385 mio. kr. i hånden og derudover en særlig aftale om en andel af eventuelle indtægter til og med regnskabsåret 2014.
Men regnskaberne for Pandora-datterselskabet viste i perioden fra 2010 til 2014 gentagne underskud, der løb op i i alt 1 mia. kr., og derfor opgjorde Pandora ved udløbet af aftalen værdien til et rundt nul.
I 2016 og 2017 blev selskabet dog pludselig meget profitabelt og bogførte overskud efter skat på henholdsvis 336 mio. kr. og 833 mio. kr.
Det er denne udvikling, der har fået Kasi-Jesper til at se rødt, og han har tidligere kaldt det for et "meget mystisk forløb", at Pandora CWE gav underskud i alle de år, som earn out-aftalen skulle opgøres på baggrund af.
Det er ifølge Børsens oplysninger centrale dokumenter i selskabet Pandora CWE, som Pandora er forpligtet til at lægge frem i voldgiftssagen, der endnu ikke er afsluttet.
Selskabet Kasi Aps er ejet af selskabet Dojajean Holding. 50 pct. af Dojajean Holding er ejet af Jesper Nielsens Dacamase, mens de resterende 50 pct. er ejet af hans søster Annette Nielsen og hans forældre, Dorthe Nielsen og Jan Nielsen.
Det betyder, at det samlede krav mod Pandora er på 3,6 mia. kr.
Pandora har dog hele tiden fastholdt, at bonusaftalen er 0 kr. værd. Derfor er sagen mellem de to parter taget videre i Voldgiftsinstituttet.
Revisionsfirma vil ikke kommentere opskrivning af værdier
Det Glostrup-baserede revisionsselskab PKF Munkebo Vindelev, der reviderer regnskaberne for Dacamase, vil ikke kommentere, hvorvidt de har godkendt Jesper Nielsens opskrivning af værdien af holdingselskabet Dacamase.
"Vi har ingen kommentarer," lyder det.