Den store smykkesatsning Endless Jewelry er erklæret insolvent og er dermed på vej mod konkurs.
Så galt skal det dog ikke gå, hvis det står til virksomhedens stifter og tidligere topchef, Jesper "Kasi" Nielsen. Det skriver den flamboyante erhvervsmand på Facebook.
"(...) Har gjort alt, hvad vi kunne for at købe forretningen tilbage de sidste tre uger, men ikke engang det kunne ejerkredsen finde ud af at blive enige om," skriver han og fortsætter:
"Vi vil fra Amazings (Jewelrys, red) side gøre endnu et forsøg på at redde dette meget lovende brand."

Børsen har ikke kunnet få bekræftet ovenstående oplysninger fra andre kilder.
Jesper Nielsen startede Endless i 2013, hvor han frem til 2015 sad som adm. direktør. Efter en intern magtkamp forlod han helt selskabet i februar i år.
Økonomiske problemer
Endless Jewelry har en række prominente rigmænd i ryggen, heriblandt Saxo Bank-medstifter Lars Seier Christensen og Brøndby IF's storaktionær, Jan Bech Andersen. Så sent som i sommer kom ejerkredsen med en kapitalindsprøjtning til selskabet, der i lang tid har kæmpet med dårlig økonomi.
Kilder omkring virksomheden siger til Børsen, at en stor del af de finansielle kvaler kan spores tilbage til Jesper Nielsens tid i direktørstolen.
Her fik en stor del af selskabets forhandlere verden over mulighed for at levere usolgte smykker tilbage kvit og frit.
Ordningen fik den konsekvens, at Endless smykker på rekordtid kom ud til tusindvis af forhandlere, men i takt med at de ikke kunne sælge smykkerne, begyndte smykkerne at komme tilbage til Endless hovedkontor i Brøndby.
Ifølge Børsens oplysninger kom ca. halvdelen af smykkerne tilbage, og pludselig lå der på Endless' lagre usolgte smykker for mange millioner kroner.