Rettet 10:35- Rigmanden Karsten Rees rejseselskab, Ree Park Travel, der ejer en safaricamp i Kenya, har endnu engang røde tal på bundlinjen.
Underskuddet for 2013 lyder på 3,4 mio. kr. Det går dog fremad i forretningen, der i 2012 gav et underskud på 12,7 mio. kr.
Det er dog ifølge Karsten Ree helt forventet, at han ikke laver overskud på sin investering i safaricampen med navnet Karen Blixen Camp.
"Der er ikke mange af mine virksomheder, som kan levere overskud. De er i en investering- og opbygningsfase. Og mange af dem har et meget grønt præg,” sagde Karsten Ree således til Børsen for nylig.
Det grønne præg er da også tanken med Karen Blixen Camp, som brander sig som en økovenlig camp med 22 luksuriøse lærredtelte, der ligger helt nede til Marafloden i Masai Mara.
Flere virksomheder viser underskud
Børsen kunne for godt en uge siden fortælle, at Karsten Ree har tjent 560 mio. kr. på Nokia-aktier, og hans personlige holdingselskab derfor viste overskud på over en kvart mia. kr. i 2013.
Til gengæld afslører selvsamme regnskab fra den vidtforgrenende investeringskoncern, at Karsten Ree ikke tjener penge på hans virksomheder: Ree Golf, der dækker over et golfanlæg i Helsinge, Ree Shipping, der leaser og udlejer skibe, såvel som Ree Park, der foruden dyreparken i Ebeltoft også tæller safaricampen Karen Blixen Camp i Kenya.
Skulle virksomhederne komme i knibe og kræve yderligere investeringer, har Karsten Ree da også en stor pengetank at tage af. Takket være hans seneste succesfulde aktieinvesteringer, har egenkapitalen i hans selskab i dag rundet 1,3 mia. kr.