ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kapitalfond sælger samtlige sine Matas-aktier

Den tidligere hovedaktionær, kapitalfonden CVC, sælger sin resterende aktiepost i Matas på knap 8 mio. aktier. Kapitalfonden har fået blod på tanden efter sommerens succesfulde børsnotering og jager nu den sidste store gevinst.

Virksomheder
Matas-formand: Uventet hurtigt exit
CVC Capital Partners forventer om et døgn at være af med alle sine Matas-aktier, svarende til 20 pct. af selskabet. Med dagskursen er de aktier 1,2 mia. kr. værd.

Dermed er kapitalfonden på uvant kort tid ude af en investering efter at have ledt Matas på børsen 28. juni sidste år.

Private aktionærer skal ikke gøre sig forhåbninger om at få fingre i aktierne, da de i en såkaldt accelereret bookbuilding bliver udbudt til professionelle, institutionelle investorer.

Virksomheder
Matas giver smugkig på milliardsalg
Og CVC forventer hurtigt at kunne komme af med de mange aktier.

"Bookbuilding påbegyndes med det samme, og det forventes, at udbuddet vil lukke 10. januar 2014. Dog forbeholder Carnegie, Morgan Stanley og Nordea Markets sig ret til at lukke udbuddet tidligere," skriver Matas til fondsbørsen.

Lynexit fra kapitalfond


De tre nævnte banker står for transaktionen. Nordea og Morgan Stanley var hovedbanker bag Matas' børsnotering i juni, hvor Matas-aktien siden er blevet 30 pct. mere værd.

Matas er klar til at informere om salgskursen på aktierne, når de nye ejere er fundet.

Virksomheder
Formand: Lego-penge sikrer ro og orden
Som kapitalfond er det i CVC's natur at forlade et selskab efter en børsnotering, og det er gået tjept.

Lego nu største aktionær


Efter at have skilt sig af med den første portion aktier ved børsnoteringen i juni, solgte CVC og den anden storaktionær, Materialisterne, i september 11 pct. af Matas til Lego-familiens pengetank, Kirkbi. Her lød salgsprisen på 130 kr. pr. aktie, svarende til 584 mio. kr.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra CVC, men ved salget til Kirkbi lagde partner i CVC Capital Partners, Søren Vestergaard-Poulsen, ikke op til en acceleration af kapitalfondens farvel til Matas.

Virksomheder
Lego-familien bliver største aktionær i Matas
"Vi har normalt vores aktier i op til to-tre år efter en børsnotering, og det ændrer det her ikke overordnet ved," sagde Søren Vestergaard-Poulsen dengang til Børsen.

Tirsdag siden kunne Matas meddele, at selskabet i det seneste kvartal - der omfatter julehandlen - har rundet 1. mia. kr. i omsætning, og salgsvæksten i butikkerne overgik analytikernes forventninger.

Den anden storaktionær fra tiden væk fra fondsbørsen, Materialisternes Invest, beholder sine tilbageværende aktier, selvom partneren i Matas nu forlader aktien. Ved børsnoteringen sad CVC på 30 pct. af aktierne, mens Materialisternes sad på 10 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis